Prøv avisen

Lufthavnsskilt undrer bornholmere

På skiltene i baggrunden står der "Rønne 5" og "Dueodde 26", men man skal køre i god tid. For der findes ingen motorvej på øen. Foto: Michael Tarp.

Bornholmsk lufthavnsskilt reklamerer for en motorvej, der ikke findes på øen

De fleste bornholmere er glade for, at øen er en del af Danmark. Og øens nuværende hurtigfærge er endda opkaldt efter Villum Clausen, frihedskæmperen, der i snarrådig arrigskab skød den svenske kommandant, da Bornholm var besat i kølvandet på svenskekrigene for over 350 år siden. For allerede dengang ville bornholmerne ikke være svenske, men danske.

Alligevel undrer en del bornholmere sig over, hvad dette skilt laver i udkanten af Rønne, hvor Bornholms Lufthavn ligger. For selvom lufthavnen især i højsæsonen modtager passagerer fra andre lande, er der noget misvisende ved skiltet, hvor man blandt andet kan se, at man må køre 110 kilometer i timen på motorvejen. For der ligger ingen motorvej på øen.

Men måske ligger der et politisk løfte i skiltningen, foreslår en forvirret flypassager, der fortæller, at et lignende skilt findes ved Rønne

ohrstrom@k.dk