Æblerne fra Paradisets Have og alle de andre

Det er højsæson for æbledyrkningen nu, og Kristeligt Dagblad er taget på besøg på Pometet i Taastrup for at se og smage æbler fra Paradisets Have og for at høre om danske æblers kvaliteter

Videnskabelig leder Torben Toldam-Andersen har indført og plantet 17 Kasakhstan-æbletræer i Danmark.
Videnskabelig leder Torben Toldam-Andersen har indført og plantet 17 Kasakhstan-æbletræer i Danmark. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Et stort, flot æble med en god sødme og krydret smag. Sådan kan man karakterisere mange æbler, men det, som her tænkes på, er et ganske særligt et af slagsen. Det er nemlig verdens ældste æble, Malus sieversii eller Kasakhstan-æblet, som det også kaldes. Sorten er opstået over en periode på 10 millioner år, og den stammer fra skovene ved Tian Shan-bjergene i Kasakhstan.

LÆS OGSÅ: Find frugt uden for haverne

Af et vildæble at være er Kasakhstan-æblet usædvanlig sødt, og jeg vil tro, at det falder i de fleste menneskers smag, siger Torben Toldam-Andersen, der er videnskabelig leder af Pometet, som hører under Det Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet (tidligere Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, red.), og som huser Malus sieversii-træerne.

Kristeligt Dagblad beskrev i vinter i en artikel, at hvis æblerne, der voksede i Paradisets Have, stadig fandtes, kunne det være denne sort.

Dengang besøgte vi Pometet i Taastrup vest for København, og ved samme lejlighed så vi de 17 Kasakhstan-æbletræer, som Torben Toldam-Andersen har fået indført til Danmark og plantet.

På grund af årstiden var der selvfølgelig hverken blade og æbler på træerne, så nu er vi vendt tilbage, dels for at se Kasakhstan-æbletræerne, som i øjeblikket bugner af store, flotte røde æbler, dels for at høre om danske æblers kvaliteter.

Ud over Kasakhstan-æblet findes der omkring 800 andre æblesorter på Pometet. Æbletræerne står på lange rækker, og de mange æbler i gule, orange og røde nuancer lyser op i det grønne løv.

Det er med andre ord højsæson for danske æbler, og Torben Toldam-Andersen synes selvfølgelig, at vi skal holde os til de danske æbler.

Æbler, der er dyrket i Danmark, smager af mere end dem, vi importerer. Frugter, der skal eksporteres, plukkes, før de er rigtig modne, og da mange frugter først udvikler deres smag og aroma, lige før de er modne, kommer importeret frugt aldrig til at smage så godt som den, der er plukket tættere på markedet, forklarer Torben Toldam-Andersen.

Det er gasarten ethylen, som modner frugt, og når frugt skal transporteres, nedkøles den, for så udskilles der ikke så meget ethylen, og på den måde bremses modningsprocessen. Desuden behandles æblerne i lageret med SmartFresh, som er en kunstigt fremstillet gas, der minder om ethylen, så den binder sig til cellerne i æblerne og forhindrer derved det naturlige modningshormon ethylen i at modne æblet. Det gør, at de kan holde sig meget længe, bivirkningen er så den, at smag og aroma aldrig udvikles rigtigt.

En anden grund til at spise danske æbler er den, at lande som Frankrig og Italien selv beholder de største og bedste æbler og eksporterer dem af dårligst kvalitet til os.

Den tredje grund, som Torben Toldam-Andersen giver til at købe danskdyrket frugt og bær er, at det er nogle andre sorter, som ofte er ringere udviklet i smagen end vores egne sorter, blandt andet fordi transportfasthed og lang holdbarhed vægtes højere end smag, når det er til eksport.

Bær kan ikke tåle transport, og derfor er det kun bær af de sorter, som er meget faste, der blive eksporteret. Mange har nok oplevet, at når de spiser et importeret jordbær, er det hårdt, og vi får ikke denne her fornemmelse af blødhed og sødme, som vi gør, når vi spiser et nyplukket dansk jordbær, siger han. Endelig er der en kulturelt betinget grund til at spise dansk frugt.

Sorterne, som vi dyrker her, er anderledes end dem, der dyrkes andre steder. Det betyder, at den smagsoplevelse, som vi får ved at spise dansk frugt, er anderledes end den, andre får. De genetiske forskelle, som andre sorter giver, betyder langt mere for smagen end klima og dyrkningsmetode. Vores lokale sorter har derfor en særlig dansk smag, siger Torben Toldam-Andersen. Dertil kommer den kulturelt bestemte måde, vi anvender/bruger frugterne på. Tidligere blev æbler i langt højere grad brugt i madlavningen. Mindst halvdelen af de gamle æblesorter er madæbler, men gennem de seneste cirka 50 år er der sket et kolossalt traditionstab, hvad angår brug af æbler og anden frugt i husholdningen. Kun de færreste laver æbleflæsk eller spiser æblegrød med mælk til daglig, og det synes Torben Toldam-Andersen er ærgerligt.

For mange mennesker er et æble bare noget, man spiser. De tænker ikke på, at man også kan bruge æbler til at lave mad af. Det er ikke realistisk at tro, at brugen af æbler bliver lige så mangfoldig, som den var tidligere, men man skal huske på, at den bedste måde at bevare de gamle sorter på er ved at blive ved med at spise af dem, siger Torben Toldam-Andersen.

Hvad skal man vælge? Obama ser på udvalget af kringler i det danske bageri O&H Danish Bakery i den amerikanske delstat Wisconsin. --
Hvad skal man vælge? Obama ser på udvalget af kringler i det danske bageri O&H Danish Bakery i den amerikanske delstat Wisconsin. -- Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.