Prøv avisen

Ægget hører påsken til

Ved påsketide er det er en fast tradition i mange hjem at male æg. – Foto: .

Påskeægget har siden hedensk tid været symbol på frugtbarhed og forår

Ingen påske uden æg. I dag forbinder mange påskeægget med tradition og hygge, og ægget er en fast bestanddel af højtiden. Symbolsk har ægget mange betydninger, for eksempel graven, som Jesus bryder ud af påskemorgen eller et tegn på forår og frugtbarhed livet, der bryder igennem vinterens hårde skal. Nogle tilskriver endda det lille runde æg magiske evner som sundheds-giver.

I dag er de fleste påskeæg af chokolade, og de gives typisk til børnene påskemorgen. Ofte er de gemt i haven af påskeharen, der betænker børn og barnlige sjæle med æg og nogle steder også små gaver. Skikken med påskeharen som den glade giver går tilbage til 1700-tallets Holland og Tyskland.

Ved påsketide er det er en fast tradition i mange hjem at male æg. Især familiens mindste plejer at være glade for kombinationen æg, farver og pensler.

Man kan puste æggets hvide og blomme ud, male på skallen og hænge den op i grene. Mange opfatter de pyntede grene som en rigitg forårsbebuder. Andre maler på hårdkogte æg, som enten kan spises senere eller leges med.

En af legene er at trante æg. På nudansk vil det hedde at trille æg. Man kan trille inden døre ned af slisker eller uden døre ned af bakker og skråninger. Man kan trille, så det drejer sig om at komme længst, eller så det drejer sig om at ramme de andres æg. Eller med andre regler.

En anden æggeleg er at pikke æg. Her stiller man sig to og to mod hinanden med hver et hårdkogt æg i hånden. Derpå banker man med små dup æggene mod hinanden, indtil et af dem er gået i stykker. Den, hvis æg holder længst, har vundet.