Når det regner på præsten, drypper det på æseldriverne. I hvert fald når det kommer til påskedagene, som æseldriver Anja Lausten beskriver som æsel-højsæson. Palmesøndag skal hun hen til to gudstjenester med to af sine æsler, ligesom et par af hendes kolleger skal rundt til kirker og vise æslerne frem.
Æslerne kan nemlig noget, hvis man spørger børne- og ungdomspræst i Brorsons Kirke Nicolaj Stubbe Hørlyck, som også har bestilt Anja Lausten til at komme forbi på søndag.
Nogle vil sige, at vi lefler for folket med æsler, men vi laver ikke hvad som helst for at hive folk ind i kirken. Det er for at understrege, at Jesus rider ind i Jerusalem på et æsel palmesøndag. Samtidig får vi noget sanselighed ind i gudstjenesten, siger Nicolaj Stubbe Hørlyck, der mener, at æslet er ved at være mainstream i folkekirken.
LÆS OGSÅ: Kors knejser over de folkevalgte
Under gudstjenesten i Brorsons Kirke på søndag klokken 14 bliver æslerne dog sat uden for døren, efter de er gået i procession ind i kirken med præsten og kirkens faste band. Det er dog ikke, fordi æslerne ikke er velkomne i kirken, gør Nicolaj Stubbe Hørlyck opmærksom på. Det er nærmere, fordi erfaringen viser, at de firbenede dyr tager al opmærksomheden fra selve gudstjenesten. Til gengæld kan man prøve at ride på et æsel, når gudstjenesten er slut.
Opmærksomheden om de firbenede dyr kender æseldriver Anja Lausten, der også er formand for Landsforeningen Dansk Æselavl, alt til. Ud over at tage sine æsler med i kirke og til dyrskue arbejder hun for at udbrede kendskabet til, at æsler hverken er stædige eller dumme.
Æsler kan sagtens være stille under en gudstjeneste, det er et spørgsmål om at træne dem. Æsler er ikke dumme eller stædige, de er kærlige og hygsomme. Æsler kan godt lide mennesker og opsøger selv mennesker. I modsætning til heste, der er beregnet til at leve på store græsstepper, har æsler været fortrængt til bjergegnene, så derfor er det ikke fornuftigt bare at løbe sin vej, for så kan man falde. Derfor stopper æsler op og tænker sig om, inden de går det er der, hvor folk kalder dem stædige, siger Anja Lausten.
Hun kalder det en hygge-hobby, og det er da også kun til jul og påske, at kirkerne beder hende komme forbi med et eller to af sine fire æsler.
Hver gang folk ringer og beder mig komme, så tror de selv, at de har fundet på det med æsler og Jesus, siger hun, selvom hun altså oplever en større interesse fra kirkerne, fordi de taler med hinanden om deres æselerfaringer.