10 eksempler på uheldig kirke-kommunikation

”Denne eftermiddag vil der være møde i kirkens sydlige og nordlige del. Børn vil blive døbt i begge ender.” Sådan lyder det i kommunikationen hos en kirke. Læs resten af de uheldige budskaber her

”Dåbstræffet er for alle børn, der er døbte på deres dåbsdag.” Kirkerne er ikke altid heldige med deres kommunikation. Læs flere sjove budskaber her i artiklen.
”Dåbstræffet er for alle børn, der er døbte på deres dåbsdag.” Kirkerne er ikke altid heldige med deres kommunikation. Læs flere sjove budskaber her i artiklen. Foto: ANDERS RYE SKJOLDJENSEN/ritzau.

”Hvis man skulle trænge til at trække lidt på smilebåndet. Kommunikation kan være en meget vanskelig sag!”

Sådan lyder det i et opslag på Gudbjerg Gudme Brudager Kirkers profil på Facebook. Her er man faldet over en række sjove budskaber, der er faldet anderledes og til tider temmelig uheldigt ud, end det formentlig var tilsigtet. Eksemplerne er samlet af Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark. Læs dem her:

”Lad ikke bekymringer tage livet af dig. Lad menigheden hjælpe.”

”Kirken afholder loppemarked og modtager gerne møbler eller tøj fra afdøde. Vi henter dem gerne.”

”Denne eftermiddag vil der være møde i kirkens sydlige og nordlige del. Børn vil blive døbt i begge ender.”

”Lad os i vores forbøn huske alle dem, som er blevet syge af vores menighed.”

”Fredag kl. 17.00 vil de ’Vordende Mødres Klub’ samles. Alle kvinder, som kunne tænke sig at være en ”Vordene Moder”, bedes kontakte præsten på hans kontor.”

”Det understreges, at det er et kvindemøde og dermed for bare damer.”

”Familiearbejdet er for familier med børn og andre mennesker.”

”Dåbstræffet er for alle børn, der er døbte på deres dåbsdag.”

”Gudstjenesten bliver samtidig transmitteret i radioen, så de, der er i kirke, kan høre den.”

”Alle i sognet kan søge om en julekurv. Man retter henvendelse til præsten. Det er ikke nødvendigt at tro på ham.”