100 års balladepræster fra Arboe til Grosbøll

Det er ikke altid, præster gør, som biskoppen prædiker. Kristeligt Dagblad har altid været på pletten, når præster brød med folkekirkens rammer

"Provopræsten” var det tilnavn, Erik Bock fra Nørrebro i København gik under i 1970’erne. På billede ses han holde gudstjeneste uden for kirken, stående på en ølkasse. –
"Provopræsten” var det tilnavn, Erik Bock fra Nørrebro i København gik under i 1970’erne. På billede ses han holde gudstjeneste uden for kirken, stående på en ølkasse. – .

Vidste du, at der helt tilbage i 1913 var en dansk folkekirkepræst, der lagde sig ud med den kirkelige øvrighed på grund af sin alternative forståelse af det kristne budskab?

Navnet var Niels Peter Arboe-Rasmussen. Han troede hverken på jomfrufødsel eller opstandelse, og han havde omtalt det som en ”tilfældighed”, at Jesus blev korsfæstet. Landets biskopper lagde sag an mod ham, men efter at sagen havde været prøvet i alle retsinstanser, blev præsten frikendt i 1916.

En af Arboe-Rasmussens støtter var den radikale kirkeminister, præsten Thorvald Valdemar Povlsen, som mente, at ”man kan ikke komme udenom Rationalisternes folkekirkelige Ret”. Men som man kan læse på forsiden af Kristeligt Dagblad den 2. december 1916, sympatiserede denne avis tydeligvis mere med biskopperne, under overskriften ”Klar besked. En protest, der siger Kirkeministeren Sandheden” citerede vi pastor Kildeby fra Haslev for, at ministeren er som gelé, at han støtter sig til ”et Blad som Politiken, der alle Dage har forhaanet Kristendommen.”, og at ”vi maa bestemt forlange, at Ministeren fortæller os, hvor Grænserne for hans udvidede Folkekirke skal ligge”.

I de 100 år, som er gået siden da, har en lang række andre præster udfordret grænserne. For eksempel mente præsten Harald Søbye sig i 1960’erne berettiget til at kæmpe for afskaffelse af kongehuset og indførelse af republikken fra sin prædikestol. I sin prædiken 2. påskedag 1964 indflettede han både udråbet: ”Leve republikken!” og en beskrivelse af sin biskop som en ”usling”.

”Provopræsten” var det tilnavn, pastor Erik Bock fra Nørrebro i København opnåede midt i 1970’erne, da han overtrådte en række kirkelige love. I en periode var han suspenderet fra sin kirke, men den 12. april 1974 berettede avisen om, at Bock fra kirkeministeren havde fået en misbilligelse og en advarsel, men til gengæld nu kunne vende tilbage til sit embede.

I nyere tid har vi skrevet om Bent Feldbæk Nielsen fra Snedsted, der i 1995 blev dømt af præsteretten på grund af sit dåbssyn. Og Leif Bork Hansen fra Lyngby, der i slutningen af 1990’erne skjulte jugoslaviske flygtninge.

Og ikke så få artikler blev skrevet i 2003, da det kom frem, at pastor Thorkild Grosbøll fra Taarbæk i sin bog ”En sten i skoen” bekendte, at han ikke troede på ”en skabende og opretholdende Gud”. Kristeligt Dagblads første omtale af hans synspunkt stod ikke på forsiden, men i en tv-radio-anmeldelse på side 11 den 26. april. Siden fandt ”præsten der ikke tror på Gud” vej til såvel forsiden som alverdens medier. Årets sidste omtale af Grosbøll var i årsquizzen nytårsaftensdag, hvor læserne skulle gætte titlen på den bog, der havde skabt så megen ballade om, hvor grænserne for folkekirken skal ligge.

Kristeligt Dagblads forside 2. december 1916. For 100 år siden gav man ikke balladesager om præster bombastiske overskrifter. Her har artiklen om den rebelske pastor Arboe-Rasmussen– nederst i fjerde spalte – fået overskriften ”Klar besked”.
Kristeligt Dagblads forside 2. december 1916. For 100 år siden gav man ikke balladesager om præster bombastiske overskrifter. Her har artiklen om den rebelske pastor Arboe-Rasmussen– nederst i fjerde spalte – fået overskriften ”Klar besked”.