Ida cykler 1000 kilometer med en cello på ryggen

Ida Riegels cykler langs floden Rhinen for at dele den klassiske musik – hun spiller blandt andet for 15 heste

Ida Riegels’ cykeltur gennem Europa har budt på mange oplevelser. Celloen på hendes ryg vejer sammen med kassen omkring seks kilo og giver hende kun problemer, når der er modvind. – Privatfotos.
Ida Riegels’ cykeltur gennem Europa har budt på mange oplevelser. Celloen på hendes ryg vejer sammen med kassen omkring seks kilo og giver hende kun problemer, når der er modvind. – Privatfotos.

Mellem krokusblomster på grønne enge, langs sagnomspundne flodbredder og gennem Alpernes snedækkede toppe. Her cykler danske Ida Riegels med en stor rød cellotaske på ryggen og visionen om at spille for enhver, der har lyst til at lytte. Hun vil cykle 1000 kilometer fra Schweiz til Holland, og indtil videre har hun gennemført 26 ud af 36 planlagte koncerter på turen.

”Det handler om at tage klassisk musik ud af de typiske rammer og ud på eventyr,” siger Ida Riegels og fortæller, at hun før er blevet spurgt, om det er, fordi hun vil føre den klassiske musik ud af elfenbenstårnet.

”Det er meget passende, men ikke fordi jeg vil reagere mod noget. Jeg elsker bare musikken og vil gerne dele den. Også med dem, som normalt ikke lytter til den, fordi de tror, man skal vide noget om det i forvejen, eller at man skal være fint klædt på. Her må man gerne komme i sit cykeltøj,” siger Ida Riegels.

Turen har indtil videre budt på mange oplevelser, som da hun i bytte for en overnatning spillede en spontan koncert for ejerens 15 heste. Eller da en koncert for en cykelklub endte ud i en fest, der varede det meste af natten. Hun spiller alle steder fra slotte og kirker til skoler, caféer, vejgrøfter og bytorve. Det er en speciel oplevelse for hende at spille ude blandt mennesker og i natur, for det er noget helt andet end at spille til en typisk klassisk koncert, hvor hun ikke kan se, hvem der sidder og lytter i salen, fordi hun blændes af spotlyset.

”Herude smelter musikken sammen med situationen og stemningen. Den bliver en del af det, der sker, og giver en ekstra dimension til dem, der sidder på café, eller ham, der læser avis på en bænk. Pludselig er der en historie i gang, og en aften i Schweiz bliver til et lydmaleri og et øjebliksbillede, man husker,” siger hun.

Samhørigheden med omgivelserne fortsætter med at inspirere Ida Riegels:

”Man kan mærke lytterne, og at de smitter af på, hvor levende musikken bliver. Musikken bliver virkelig til et sprog, der kan kommunikere noget imellem os. Som eksempel har jeg undervejs spurgt folk, om de har forslag til, hvad et af mine nye stykker skal hedde. Mange siger det samme, efter at de har hørt stykket, nemlig noget med ulykkelig kærlighed eller længsel. At så mange får det samme ud af musikken, er utroligt.”

Det er anden gang, Ida Riegels cykler med sin cello. Sidste år var hun på pilgrimsrejse i komponisten Johan Sebastian Bachs fodspor. Han vandrede 400 kilometer i år 1705 for at møde den store komponist og orgelmester Buxtehude. Ida Riegels kunne ikke forene den historie med sit billede af Bach som en gammel komponist med paryk på, og hun tog derfor en tur i hans fodspor for at forsøge at opleve hans inspiration.

Turen var så stor en success for Ida Riegels, at hun i år tager en endnu længere strækning. Musikprogrammet er en blanding af Bachs værker og hendes egne kompositioner, og i modsætning til den gamle komponist er Ida Riegels ikke til fods. Cyklen er hendes foretrukne transportmiddel derhjemme, og det er derfor også den, der bærer hende og den hjemmebyggede cello gennem Vesteuropa.

”Den er lidt utraditionel, for den har samme bredde som en almindelig cello, men er samtidig kortere. Det var svært at overbevise nogen om at lave en cello på den måde, så jeg endte med at gøre det selv,” fortæller hun.