Trafiklarm afløst af fuglefløjt, ren luft og børn, der leger på åbne boulevarder. I landets største byer lyder det ikke just som et genkendeligt scenarie, men ikke desto mindre kan det snart blive til virkelighed. Et nyt forslag fra regeringen vil nemlig give danske kommuner mulighed for at indføre bilfrie søndage.
At lade bilen forblive ved kantstenen på udvalgte dage er dog ikke et nyt fænomen herhjemme. Fra slutningen af november 1973 og frem til februar 1974 var der i Danmark forbud mod at køre i bil om søndagen for at spare på de knappe ressourcer under oliekrisen. Fænomenet, der blev kendt som bilfri søndag, kunne man for første gang læse om i Kristeligt Dagblad ved forbuddets indførsel, hvor millioner af bilister i seks europæiske lande havde været tvunget til at lade køretøjerne stå.
”De ellers normalt stærkt trafikerede gader i storbyerne i næsten hele Vesteuropa blev atter til et paradis for fodgængere, ryttere, cyklister og børn på rulleskøjter,” konkluderede avisen dagen derpå.
I samme eksemplar kunne man også læse, at landets første bilfri søndag havde skånet mere end brændstofressourcer, idet antallet af trafikale dødsofre havde taget et væsentligt dyk.
I Rom havde også paven i sin søndagsprædiken tilskyndet italienerne til at imødekomme de nye forholdsregler for at spare på energiressourcerne:
”Lad os ikke klage over de ofre, vi bliver pålagt, hvis de kan afskaffe spild og alt for megen overflod.”
Heller ikke i kirkerne herhjemme gik den bilfri søndag ubemærket hen. Selvom præster i perioden forsøgte at imødekomme krisen ved at spare på lys og varme i kirkerne, nægtede de at lade den ugentlige bilkarantæne forhindre søndagens gudstjeneste, som flere steder derfor blev flyttet til andre dage i ugen.
Forbuddet mod søndagskørslen skabte dog ikke så lidt forvirring i befolkningen. Med henvisning til borgere, der eksempelvis bad ordensmagten om tilladelse til at køre kanariefugle til dyrlægen, proklamerede politiet til Kristeligt Dagblad, at ”det er de utroligste ting, folk fremfører for at få lov til at køre bil trods det eksisterende forbud”.
Og alt imens ganske almindelige danskere – og angiveligt nødlidende kæledyr – måtte undvære køretøjet, tog kongehuset kreative midler i brug for at transportere sig rundt. På nytårsaftensdag i 1973 bragte avisen et billede af dronning Ingrid, der sammen med dronning Margrethe og prinserne havde været nødsaget til at tage hestetrukne kareter i brug for at kunne overvære eftermiddagsforestillingen på Det Kongelige Teater.
Men selvom 1970’ernes bilfrie søndage atter ophørte, fortsatte minderne derom med løbende at skabe debat i avisen, som sidenhen har dækket eftertidens sporadiske forsøg på at genindføre fænomenet. I anledning af EF’s (senere EU) miljøår kunne man i 1987 læse, at miljøorganisationen Noah og Dansk Cyklist Forbund havde opfordret danskerne til at lade bilen stå en enkelt dag. Affæren endte imidlertid med en ”sejr til bilosen”, eftersom befolkningen ”blæste på den bilfri dag og kørte næsten, som de plejer”. Helt ligeglade var danskerne dog næppe, og i et læserbrev året efter opfordrede knap 100 borgere til at gøre hovedstaden helt bilfri.
”Hvis mennesker har lyst til at begå kollektivt selvmord, må det blive deres egen sag – men hvorfor skal alle vi andre blandes ind i det?”, skrev de med henvisning til trafikkens bidrag til en tiltagende luftforurening.
Hvilken vej folkestemningens vinde blæser ved udsigten til bilfrie søndage i fremtiden, melder arkivet ikke noget om.