To brødre kæmpede på hver sin front

Én bror kæmpede på britisk side, mens den anden bror var i tysk uniform under Første Verdenskrig

2Den ældste bror, Gottlieb Ohlsen (øverst), blev indkaldt til tysk militærtjeneste og overlevede krigen, mens hans lillebror Gottfried Ohlsen (nederst) døde på Vestfronten på krigens sidste dag, den 10. november. – Privatfoto.
2Den ældste bror, Gottlieb Ohlsen (øverst), blev indkaldt til tysk militærtjeneste og overlevede krigen, mens hans lillebror Gottfried Ohlsen (nederst) døde på Vestfronten på krigens sidste dag, den 10. november. – Privatfoto. Foto: Picasa.

I min familie har vi oplevet noget, de færreste har: at have familiemedlemmer, der kæmpede mod hinanden under Første Verdenskrig. Min mormor havde to ældre halvbrødre.

De var født i Flensborg og dermed skønt danske af sind og sprog tyske statsborgere.

Den ældste, Gottlieb Ohlsen, blev indkaldt til tysk militærtjeneste og deltog i krigen på flere fronter. Han overlevede og flyttede senere til København, hvor han døde i 1937.

LÆS OGSÅ: Droner er nogle drønnerter

Så heldig var hans broder Gottfried ikke. Han var sømand og havde med sin engelske kone Beatrice og deres to sønner sit hjem i Bristol. Han døde på Vestfronten og ifølge min mormor tilmed på krigens sidste dag, den 10. november 1918.For 18 år siden fik jeg lyst til at undersøge det lidt nærmere. Jeg henvendte mig til Commonwealth War Graves Commission i Maidenhead, hvor oplysninger om engelske soldatergrave er registreret, og modtog følgende svar: Menig G. Ohlsen, 57096, 26th Heavy Battery, Royal Garrison Artillery. Død 1. maj 1918. Begravet på Arneke engelske kirkegård, område 1, række E, grav 26. Gift med B. Ohlsen, 52 Country St., Totterdown, Bristol.

Alt passede undtagen dødsdatoen. Men der var nu flere uoverensstemmelser, for kontoret i Maidenhead slog op i HMSOs 80-binds publikation Soldiers Died in The Great War fra 1921 og fandt, at hans fornavn var George, og at han var født i Fort Parry i Australien.

Det ser altså ud til, at han for ikke at fremstå som tysker må have ændret sit navn og fødested, da han slog sig ned i England. Og da engelsk dengang ofte blev udtalt med tysk accent i Australien, ville det ikke have været svært for ham at foregive, at han kom fra den britiske koloni. Da min mormor aldrig havde lært engelsk, mistede hun kontakten til sin svigerinde i Bristol efter krigen, så hvor mange efterkommeren der findes, er ukendt. Ligeledes har jeg endnu et besøg på Arneke kirkegården, der ligger lige syd for den belgiske grænse, 50 kilometer sydøst for Calais, til gode.