Syrensaft er smagen af sommer

Syrener findes i mange haver, og man kan lave saft af syrener.
Syrener findes i mange haver, og man kan lave saft af syrener. . Foto: Styre Mcintyre/Scanpix.

Hyldeblomstsaft har længe været et hit på smarte cafeer og i supermarkeder, ligesom en del laver den selv, når der er sæson for det. Men færre ved nok, at man kan lave en lige så velsmagende sommerdrik af syrener, fortæller naturvejleder Jens Kofoed, der er tilknyttet oplevelsescentret NaturBornholm. Og det er lige tiden til det nu, hvor syrenerne er sprunget ud over hele landet.

Fremgangsmåden er ifølge den bornholmske naturvejleder enkel. Man plukker 40-50 blomster og putter dem i en ren spand sammen med tre-fire skiveskårne citroner, 60 gram citron- eller vinsyre (syrenens nektar er kraftig, så den skal have modspil), 1,8 kilo sukker og 2,5 liter kogende vand. Så skal det røres rundt og sættes i køleskab i fem dage og røres rundt dagligt. Derfra behøver det ikke engang filtreres. Og så skal det bare fortyndes med vand, danskvand, hvidvin eller mousserende vin. Og voila, så har man ifølge Jens Kofoed en velsmagende sommerdrik, som han selv fryser ned i mindre portioner og nyder i løbet af sommeren.

Syrener fås både hvide og violette, og det farver selvfølgelig også drikken, der i øvrigt stadig dufter dejligt. Duften var også en af grundene til, at syrener tidligt blev populære prydplanter herhjemme.

”Vi har skriftlige kilder om syrener tilbage til 1600-tallet, men de blev formentlig bragt hertil endnu tidligere fra Sydeuropa og Balkanområdet,” siger Jens Kofoed og tilføjer, at veddet fra syrener allerede blev brugt til at lave fløjter af i antikken.

”Ordet syren kommer af det græske ord for fløjte. Og syrenernes ved er faktisk også det tungeste, vi har herhjemme. Det kan blive til meget blankpoleret træ,” siger han og tilføjer, at syren sammen med ask og liguster faktisk er de eneste planter i olivenfamilien herhjemme.

”Syreners popularitet har været svingende de sidste 100 år, men de findes stadig i mange haver. Og gennem tiden er de også blevet brugt af børn til at lave endagssommerhalskæder og som en del af en form for overtro. I gamle dage sagde man til børnene, at de skulle lede efter syrenblomster, der ikke havde fire blade. Tre blade betød sorg, og fem lykke,” siger Jens Kofoed og tilføjer, at regnorme også er glade for syrener. For om efteråret smider de grønne blade med masser af næring til regnormene, når de nu ikke blive tilbudt syrensommersaft.