Prøv avisen

Nordspansk by påstår at have Den Hellige Gral

Bægeret, som muligvis er den ægte hellige gral, udstilles i øjeblikket på San Isidoro-museet i Len. Foto: Scanpix

Legenden om drikkebægeret, som Jesus brugte under den sidste nadver, har fået nyt liv, efter at to historikere har fundet, hvad de mener, er beviset på, at relikviet blev sendt fra Egypten til Spanien for næsten tusind år siden

Siden Jesus brugte den for første og eneste gang sammen med sine disciple under den sidste nadver, har det været en gåde, hvor Den Hellige Gral er blevet af. Op igennem historien har dens skæbne været genstand for spekulation i folkemunde, i bøger og senest på film. Og omkring et par hundrede byer verden over har på skift hævdet, at det var dem, der lå inde med den, uden at det dog bragte mysteriet nærmere en afklaring.

Men nu skulle det ifølge to spanske historikere være ”hævet over enhver tvivl”, at den rigtige gral befinder sig i den nordspanske by Len. Dertil skal den være kommet midt i det 11. århundrede, sendt som en gave fra Egypten. De to historikere, der begge er tilknyttet universitetet i Len, fremlægger i en ny bog ”Los Reyes del Grial” (”Kongerne af Gralen”) deres dokumentation for, at da gralen blev givet til kong Ferdinand I, var det et undseligt bæger, lavet af agat og onyx. Senere blev skålen ”shinet up” af kongens datter, prinsesse Urraca, der brugte guld og ædelstene til at udsmykke den. Denne forvandling betød, at den kom til at ligne mange andre af den katolske kirkes relikvier, og i flere hundrede år stod den nærmest ubemærket i en glasmontre sammen med andre genstande i San Isidoro kirken og senere i kirkens museum.

Margarita Torres, der underviser i middelalderhistorie på Lens universitet, og kunsthistorikeren José Mara Ortega, fortalte forleden ved præsentationen af deres bog, at det egentlig var et forskningsprojekt om islamiske kunstværker, der satte dem på sporet af dokumenter, der viste, at gralen var sendt til Spanien.

På Al Azhar-biblioteket i Cairo opdagede én af deres forskningskolleger ved et tilfælde to skriftruller, der menes at være skrevet i 1300-tallet. Den ene omtalte en hungersnød i Egypten midt i det 11. århundrede. På det tidspunkt var den sydlige del af den iberiske halvø under muslimsk herredømme, og en emir fra Denia i Alicante-provinsen sendte flere skibe med dyr og proviant til det hungerramte Egypten. Som tak for hjælpen sendte kaliffen Al Munstansir gaver den modsatte vej.

”Det vidste vi på forhånd. Men hvad vi ikke vidste, var, at den ene af skriftrullerne omtaler, at emiren af Denia beder kaliffen om en speciel gave, nemlig Den Hellige Gral. Det undrer kaliffen sig over, fordi det er et kristent relikvie. Men på skriftrullen står, at emiren svarer, at han ønsker bægeret for at kunne give det til Ferdinand den I af Len og dermed stå sig godt med datidens mest magtfulde kristne konge på den iberiske halvø,” fortalte Margarita Torres.

Ifølge de to historikere forsvandt gralen fra den Hellige Gravs kirke i Jerusalem omkring år 400. Herefter har den givetvis skiftet ”ejermand” flere gange, inden den havnede i Egypten i slutningen af det 10. århundrede.

Den anden skriftrulle omtaler, at stenbægeret mistede et skår i kanten under sendingen til emiren i Denia.

”Det er klart, at vi nærmest gik i chok, da vi opdagede, at også bægeret i Len er skåret i kanten,” sagde den spanske historiker.

Nyheden om gralen har fået besøgstallet til at stige på San Isidoro-museet i Len. Så nu har museet besluttet, at bægeret skal udstilles i sin egen montre. Også af sikkerhedshensyn.