Jeg er en digital immigrant. Født inden ”den digitale tidsalder”. Da jeg tog skolebussen til Nyrup Skole som syvårig, lå der ikke en mobiltelefon i min Java-skoletaske. Ej heller en iPad.
Det var først, da jeg kom i gymnasiet, at min rødhårede historielærer Henrik begyndte at tale om den dersens nye søgefunktion ”Google”.
Ja, det var dengang. For alle under 25 år lyder det formentlig oldnordisk.
I dag kan min nevø på snart to år nemlig selv styre en iPad, selfies er blevet et ord, som vi efterhånden alle sammen kender, og for mange af dem, der er født ind i den digitale tidsalder, er det at sende en ”snap” eller poste en youtube-film en naturlig del af hverdagen.
Selvpromovering, dyrkelse af netværk og vilje til at dele viden er alt sammen kompetencer, som børn og unge tilegner sig via sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter. Det har vi andre måtte lære undervejs nogle mere modvilligt end andre.
Det var cyberguruen Don Tapscott, der som den første beskrev forskellen mellem dem, der er vokset op i den digitale tidsalder med internettet og den nye teknologi, og dem, der er mere eller mindre fremmedgjorte over for den og må tillære sig de digitale færdigheder.
Sociologer kalder de to typer for henholdsvis ”de digitale indfødte” og ”de digitale immigranter”.
Ifølge eksperterne kommer vi, som er i den sidstnævnte kategori, aldrig til at slippe vores digitale ”accent” helt.
Vi kan tage på kurser og øve os, men det bliver aldrig helt så naturligt, som når teenagere på Fisketorvet i København shopper, blogger, smser og poster nye billeder på en og samme tid. For de behøver ikke at tænke over det. De gør det bare.
Fremtidsforsker Anne Marie Dahl, der beskæftiger sig med sociale medier, mener, at de unge, der er digitalt indfødte, passer perfekt til fremtidens arbejdsmarked.
”De kommer ud på et meget flydende arbejdsmarked forstået på den måde, at de højst sandsynligt ikke kommer til at arbejde fra ét bestemt sted. Derudover skal de kunne arbejde sammen med mennesker på hele kloden, og derfor er det vigtigt, at de er vant til at mødes på digitale platforme, og at de forstår at vidensdele. Og det er de unge meget bedre rustede til at indgå i end tidligere generationer,” siger hun.
Hvad skal vi digitale immigranter så gøre?
”Der er ikke andet for end at følge med udviklingen. Det nytter ikke noget at stå af, for så bliver man helt hægtet af. Jeg har selv en facebookprofil for at øve mig i alt det her og prøve at følge med udviklingen. Det går jo kun den vej, og man kan ikke spole udviklingen tilbage.”