Vi kan ikke få for mange alléer

Alléer dæmper ofte trafikken, giver gaden eller vejen karakter og skaber hygge, charme og ro

Lyshøj Allé i Valby blev etableret i 1920erne. Den løber mellem 15 store etageejendomme og er dermed en lyskilde i en tætbebygget bydel.
Lyshøj Allé i Valby blev etableret i 1920erne. Den løber mellem 15 store etageejendomme og er dermed en lyskilde i en tætbebygget bydel. . Foto: Peter Olesen.

Alle, der kender en allé, holder formentlig også af den og værdsætter dens betydning for øjet og dens evne til at skabe charme og hygge.

Jeg er personligt ivrig fortaler for, at byens træer ikke selv skal bestemme, hvor store de skal have lov til at blive, at de kan styres og indimellem stynes, altså holdes i ave. Træer i en by vokser ikke i en vild skov. Og mange steder i en by kan træer bidrage med mange kvaliteter, men også sine steder skabe for meget skygge og mørke. Men når det er sagt, er jeg også den første til at slå til lyd for, at vi så mange steder som muligt tænker i beplantning af træer som alléer, hvor det overhovedet kan lade sig gøre.

Vi kan nemlig ikke få for mange alléer i dette grønne land. Det koster ikke urimeligt meget, det dæmper ofte trafikken og giver gaden eller vejen karakter. I bydele, hvor næsten ens gader enten har træalleer eller ikke har træalleer, kan man ved selvsyn let konstatere, hvad man synes bedst om: Med eller uden træer. Mit private gæt er, at mange vil foretrække, hvor det er muligt og overkommeligt, at berige en gade eller vej med træer.

Selv bor jeg, for at det ikke skal være løgn, ud til hele to alléer, Vigerslev Allé til sydsiden og Lyshøj Allé til nordsiden, hvorfra man kommer ind i gårdrummet til min store etageejendom i Valby i København. Og begge alléer holder jeg lige meget af.

Da jeg var ny i Valby først i 1970erne, skrev jeg en længere kampagneartikelserie i det lokale Valby Bladet med det formål at forsøge at gøre Valby mere attraktiv at bo i og se på. Dengang undrede jeg mig over, at Vigerslev Allé hed allé uden at have ret mange træer. De var engang blevet nedlagt for at skabe plads til en vejudvidelse, der gudskelov aldrig blev til noget. Så alléen stod der i 1974 og så lidt træforlegen ud. Jeg skrev derfor til Københavns Kommunes stadsgartner og spurgte, hvorfor Vigerslev Allé hed allé, når der ingen træer var. Jeg ventede et formelt afvisende, kommunalt svar og blev derfor ganske overrasket, da stadsgartneren skrev tilbage (det var dengang i brevskriveriets tid): Hvor mange mangler der?

Jeg skridtede straks alléen af og skrev tilbage: 385 træer. Og han svarede: Dem planter vi, inden året er omme. Jeg var ved at falde ned af stolen og troede knap mine egne øjne. Men der var vægt bag ordene. Træerne kom op, alléen blev allé igen og bliver løbende passet og plejet, som sådan en skal. Indimellem med genplantninger, hvis nogle af træerne ikke kan klare at leve i en by. Lærdommen af den øvelse har siden siddet dybt i mig: Man kan spørge om alt og højst få et nej. Meget ofte besvares et relevant spørgsmål med et positivt svar. Prøv selv. Jeg har mange gode erfaringer, selv om vi stadig ikke kan få en ordentlig belysningspolitik i hovedstaden, men det er en helt anden historie, der bare får mig til at blive ved at efterlyse mere lys på væsentlige bygninger og monumenter.

Lyshøj Allé blev etableret i 1920erne og er en meget positiv historie. Den løber parallelt mellem Vigerslev Allé og Lyshøjgårdsvej og ligger mellem hele 15 store etageejendomme og er dermed en lyskilde i en tætbebygget by. Her er fred og ro og mulighed for en velkommen pause, hvor man slå sig ned på græsset mellem træerne, der er af bornholmsk røn. Hvorfor jeg selvfølgelig elsker Lyshøj Allé, der engang var en aktiv handelsgade med mange småbutikker nu er der kun meget få tilbage. Men hyggen er her endnu.

Og på samme måde kan hver enkelt læser se på sin egen by og egn og så selv regne sig frem til, hvor alléerne i for eksempel Aarhus, Odense, Maribo, Svinninge, Helsinge, Ollerup og mange andre steder skaber hygge, charme og ro i gadebilledet. Og hvor de eventuelt kunne mangle. Og måske kunne man selv tage initiativ til at får debatteret, om ikke en allé vil være passende her.

Rigtig god fornøjelse, hvor det kunne være aktuelt. Man kan oven i købet søge tilskud til etableringen af alléer hos landets grønne fonde.

I begyndelsen af 1970erne var der ikke ret mange træer på Vigerslev Allé i Valby, som Peter Olesen bor ud til. Men en henvendelse til Københavns stadsgartner gjorde, at Vigerslev Allé igen fik træer. Hele 385 træer blev plantet.
I begyndelsen af 1970erne var der ikke ret mange træer på Vigerslev Allé i Valby, som Peter Olesen bor ud til. Men en henvendelse til Københavns stadsgartner gjorde, at Vigerslev Allé igen fik træer. Hele 385 træer blev plantet. Foto: Peter Olesen
Et gammelt villakvarter på Amager, hvor der foruden et stort kastanjetræ på en lille plads er birkealleer på flere af vejene.
Et gammelt villakvarter på Amager, hvor der foruden et stort kastanjetræ på en lille plads er birkealleer på flere af vejene. Foto: Paw Gissel
På denne Amager-villavej kunne der sagtens blive plads til en allé.
På denne Amager-villavej kunne der sagtens blive plads til en allé. Foto: Paw Gissel