”Viva San Fermn!” Sådan lyder det tre gange kort før klokken otte om morgenen i disse dage i den nordspanske by Pamplona. Inden tyreløbet skydes i gang, og de seks kamptyre og lige så mange ledsagedyr slippes løs, beder løberne byens skytshelgen om at passe på dem. Og det er der god grund til, for tyreløbene er blevet mere farlige at deltage i de senere år.
Faren skyldes naturligvis tyrenes spidse horn. Men i stadig stigende grad også de mange deltagere. Antallet af løbere runder nogle dage 40.000. Det svarer til, at de tilskuere, der kan være på et mellemstort fodboldstadion, løber gennem byens gader på en strækning, som er mindre end en kilometer. Trængslen betyder, at der nu er større risiko for at falde over en medløbers ben og slå sig på brostenene end for at blive stanget af en tyr.
Men det har tilsyneladende ikke gjort indtryk. Festen er ved at drukne i sin egen succes, og provinshovedstaden, der er lidt mindre end Aarhus, har svært ved at give husly til over en million tilrejsende. De fleste kommer for at have det sjovt, men det er en kendsgerning, at festen har udviklet sig til et enormt drukgilde, hvor nogle ikke synes at kende deres egne grænser. Heller ikke for anstændig opførsel. Således har bystyret op til festen ført en kampagne for, at seksuelle gramserier på kvinder skal ophøre. Sidste år modtog politiet 40 anmeldelser for overgreb og utidig opførsel.
Selv om festen afholdes til ære for Sankt Fermin (San Fermn på spansk), har han ikke spor med tyreløb at gøre. Fermin blev født i slutningen af det tredje århundrede, da Pamplona stadig var under romersk herredømme. Faktisk var Fermin søn af en højtstående funktionær, Firmo, der styrede egnen for romerne. Da Fermin var teenager, ankom en kristen prædikant til Pamplona og omvendte hans familie. Faderen var så taknemmelig, at han sendte Fermin til Toulouse i Frankrig, hvorfra han nogle år senere vendte tilbage til Pamplona som præst. Han vandt tusinder af lokale, der tidligere havde troet på de romerske guder, for kristendommen, inden han atter drog nordpå til Amiens. Som kun 24-årig grundlagde han en kirke og blev udnævnt til biskop i den franske by. Fermin fortsatte på trods af det romerske forbud med at prædike sin kristne tro. 31 år gammel blev han arresteret af den romerske provinsguvernør, der torturerede og halshuggede ham. For at ære Sankt Fermin bærer deltagerne i festen i dag blodrøde tørklæder som symbol på hans halshugning.
For at de kristne ikke skulle finde Fermins krop, lod guvernøren den partere i små stykker, som han smed ud på markerne omkring Amiens. Men relikvier af martyrens krop blev efter sigende fundet, og i det syvende århundrede var de medvirkende til, at kristendommen blomstrede. Et stykke af Sankt Fermins krop nåede angiveligt også til Pamplona i slutningen af det 12. århundrede. Og fra da af begyndte byens borgere at ære ham ved at holde en fest, der med tiden blev mere og mere folkelig. I starten var der marked, men senere blev festen udvidet med tyreløb og tyrefægtning.
Det er dog især den amerikanske forfatter Ernest He-mingway, der har gjort San Fermn-festen kendt uden for Spaniens grænser. Han deltog selv i løbet og festen en halv snes gange og skrev om dem i sin bog ”The Sun also Rises” fra 1926 (dansk titel: ”Og solen går sin gang”), der på spansk er kommet til at hedde ”Fiesta”.
Det er dog ikke alle, der er lige vilde med Pamplonas fiesta. Igen i år har dyreværnsgrupper protesteret mod at bruge tyre til underholdning for mennesker. I torsdags deltog omkring 100 aktivister i en protest på byens rådhusplads, hvor de med deres sort- og rødmalede kroppe formede en tyr, der bløder.