Europa tæller omkring 400 grotter med hulemalerier. Lascaux i det vestlige Frankrig og Altamira i Spanien var længe kendt som de mest enestående eksempler på forhistorisk kunst. Men de overgås begge af Chauvet-grotten i Ardche i det sydlige Frankrig, som netop er blevet optaget på Unescos Verdensarvsliste. ”Stenalderens Sixtinske Kapel”, som Lascaux er blevet kaldt, blegner i sammenligning, mener Jean Clottes, stenalderarkæolog og den første, der undersøgte og daterede grotten til omkring 35.000 år før vor tid. Omkring 15.000 år ældre end Lascaux.
”Det er uden sammenligning den største kendte samling af hulemalerier i verden. Jeg var bjergtaget af de hundredevis af tegninger af meget høj kvalitet og af den arkæologiske kontekst med 195 kranier af hulebjørne, altsammen fuldstændig intakt og uberørt,” fortæller Jean Clottes til dagbladet Le Monde.
Denne forhistoriske skat blev fundet i 1994 af to amatørpalæologer, der havde bemærket en luftning fra et sammenstyrtet hul i en bjergside over Ardche-floden. De klemte sig ind i hullet og endte i en underjordisk grotte, 25 meter under jordens overflade. Da deres lamper ramte hulens gullige og rødbrune sider, afsløredes et enestående kunstgalleri. Mammutter, heste, næsehorn, løver og en sommerfugl trådte pludselig ud af forhistorien. I alt 435 tegninger af 14 forskellige dyrearter haster henover hulemuren i en tydelig gengivelse af dyr i bevægelse, hvor Lascaux' dyr er statiske. Et skuespil, som intet menneskeligt øje havde set, siden grottens indgang styrtede sammen for 22.000 år siden.
”Grottens arkæologiske og kunstneriske fund illustrerer bedre end nogen anden grotte fra begyndelsen af den yngre stenalder, hvordan grotterne blev benyttet til kulturelle og rituelle handlinger. Det er et enestående og ualmindeligt velbevaret vidnesbyrd,” hedder det i Unescos Verdensarvskomités begrundelse for optagelsen på listen.
”Jeg har haft det store privilegium at se grotten. Og jeg var fuldstændig overvældet af det, jeg så. Det revolutionerer det syn, vi har på vores egen oprindelse,” sagde Frankrigs Unesco-ambassadør efter komiteens enstemmige afgørelse den 22. juni.
Kun meget få udvalgte personer har set Chauvet-grotten, som ikke er åben for offentligheden og aldrig vil blive det. Sporene fra Lascaux, som i dag kæmper med svampeinvasion på grund af umådeholden turistdrift, skræmmer. Desuden er mætningen med kuldioxyd så høj det meste af året, ligesom den radioaktive radonstråling, at det er sundhedsfarligt at opholde sig længere tid i grotten.
I stedet åbnes til næste år en kopi, hvor samtlige hulemalerier kan opleves i omgivelser, der svarer til de virkelige. Alle malerier gengives i fuld størrelse på klippevægge i underjordiske gange med det samme farvespil og i den belysning, som man ville opleve i den virkelige grotte. Selv temperaturerne og lugtene vil blive rekonstrueret som i den virkelige grotte.
Foruden Chauvet-grotten blev den gamle bydel i Jeddah i Saudi-Arabien optaget på Unescos Verdensarvsliste ved den netop overståede session. Desuden blev seks naturområder udnævnt til verdensarv. Foruden Stevns Klint og udvidelsen af Vadehavet til Tyskland og Holland gælder det de præcolombianske stencirkler i Diquis i Costa Rica, Trang An-området i Vietnam, Himalaya-nationalparken i Indien, Hamiguitan-bjergets vilde flora og fauna i Filippinerne samt et sydkinesisk karst-område. Også Bialowiza-skoven i Polen og Hviderusland er blevet ophøjet til verdensarv, ligesom middelalderbyen Bolgar langs Volga i Rusland. I alt tæller listen over menneskehedens fælles kulturarv nu 1007 steder og naturområder.