Prøv avisen

Hvad bidrager hvepsen med?

Hvepsen er talrig i år fordi foråret har været ualmindeligt mildt.

Det er en misforstået naturromantisk tilgang til verden at tænke, at alle arter har en opgave, der tjener et større formål end dem selv. Hvepsen har et mål: at bringe sine gener videre til den næste generation og alle kneb gælder

Der er ikke bare mange hvepse i år. Der er rigtig mange. Og det kunne godt gå hen og blive lidt af et problem.

Selvom der er meget få insektstik-allergikere i Danmark, har en 46-årig dansker fra Sønderborg i år allerede mistet livet, da han blev angrebet af hvepse, mens han klippede hæk.

En anden mand fra Kolding er blevet indlagt med vejrtrækningsproblemer, efter han blev stukket fyrre gange, men overlevede heldigvis. Hvepsens stik er giftigt, og i modsætning til honningbien kan den stikke op til flere gange uden at dø. Så hvis man i forvejen ved, at man er allergisk, skal man passe godt på derude i naturen denne sommer.

Man fristes så til at spørge, hvad hvepsen egentlig gør godt for. Dens fætter, den flittige bi, producerer honning, bestøver blomster og er, om den ved det eller ej, en vigtig bidrager til økosystemet, og da de to ligner hinanden af udseende, skulle man tænke, at hvepsen da også har noget positivt at bidrage med.

Det har den bare nærmest ikke, forklarer Morten D.D. Hansen, der er naturvejleder og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

Han mener, at det er en misforstået naturromantisk verdensopfattelse at tro, at nogle arter har andet end deres egen overlevelse i hovedet.

”Der er ikke nogen arter, der gør godt for noget andet end sig selv. For hvepsen handler det for eksempel om at bringe sin egen art videre, og alle kneb gælder. Der er ikke nogen næstekærlighed ved hvepsen overhovedet,” forklarer Morten D.D. Hansen.

Han uddyber dog, at der er nogle arter, der lever godt af de mange hvepse. For eksempel grævlingen, som graver hvepseboer op af jorden og fortærer indholdet. Og hvepsevågen, hvis unger udelukkende vil spise hvepselarver.

”Og det er jo godt for os fugleentusiaster, for hvepsevågen er mega-lækker. Jeg vil blive skuffet hvis vi ikke ser et væld af dem i år, når der har været så mange hvepse,” siger han.

Grunden til, at vi i år kommer til at se endnu flere hvepse end sidste år, er, at foråret har været ualmindeligt mildt.

Dronningehvepsene, der ofte overvintrer i brændestabler rundtomkring i landets garager, har kunnet komme tidligere ud og begynde at bygge boer, hvor der kan produceres flere ”dronninger og prinser”, som Morten D.D. Hansen beskriver det. Et bo kan indeholde mellem 500 og 1000 arbejdshvepse, der i løbet af den tidlige sommer flyver rundt og leder efter kød i form leverpostejmadder og hakkebøffer på grillen protein, som de kan bringe hjem til boets larver.

”Hvepsen er et kødædende rovdyr, indtil sommeren er godt i gang. Men de hvepse, der har arbejdet på at bygge boet og bringe føde til larverne, lægger sig jo ikke til at dø, når sæsonens arbejde er overstået. Så tager de på værtshus og flyver rundt og leder efter sukker og alkohol,” siger Morten D.D. Hansen.

Og så er der pludselig en ekstra grund til at passe på det tæt på nyttesløse insekt.

”På det tidspunkt har de kun sig selv at tænke på, så derfor bliver de mere aggressive. Der er ikke uanede mængder af sukker ude i den danske natur, og derfor går de tættere på end tidligere for at finde de søde sager. Men det er klart, at der, hvor du oplever dem mest aggressive, er, når du ødelægger deres bo.”