I USA kan man blive fuld af brombær

”I'm full” siger mange amerikanere, når de er mætte efter et måltid. Udtrykket rummer også en åndelig dimension ved måltidet. For eksempel at spise sig mæt i hinandens selskab eller i smagen, skriver Poul Joachim Stender

Poul Joachim Stenders amerikanske gæster var vilde med hans brombærsaucer.
Poul Joachim Stenders amerikanske gæster var vilde med hans brombærsaucer. . Foto: Scanpix.

Amerikanerne spiser ikke grimmere end danskerne. De spiser anderledes. Og alligevel er det ikke til at forstå, at en amerikaner absolut skal skære maden ud i småbidder, inden han eller hun overhoved begynder at spise. Mine amerikanske gæster, som lige er rejst, indledte alle måltiderne med en pedantisk udskæring af kød, kartofler og grøntsager, før de, med kniven liggende på tallerkenens kant, skovlede maden i sig. Vor lokale børnehave ville have elsket at have spist med. Værre var det ved en buffet, jeg arrangerede for dem.

De danske gæster hentede sild som første ret. Det gjorde amerikanerne også. Men de lagde remoulade og roastbeef og lagkage ovenpå. Der findes en del engelske ord for at være mæt. ”I'm satisfied” er i mine ører det pæneste. Det minder om, når vi på dansk siger ”Jeg er mæt, tak”. Men et andet udtryk for mæt, og måske det mest anvendte i USA, er: ”I'm full”. Det lyder, som når man på dansk siger ”Jeg kan ikke proppe mere ned”. Der er et noget teknisk over det, som en beholder, der er blevet fyldt til kanten.

Og dog rummer ”I'm full” sikkert noget mere, der også kan gå på en åndelig dimension ved måltidet. For eksempel at spise sig mæt i hinandens selskab eller i smagen. Det hedder nemlig om Abraham i den engelske bibel-oversættelse, at han døde ”full of years”. Han blev, som der står i den danske oversættelse, mæt af dage.

Men selvom amerikanerne har andre bordmanerer end os danskere, er det en fornøjelse at servere gode, danske råvarer for dem.

Med munden fuld af mad, (har man ikke lært i USA, at man ikke snakker med mad i munden?), udtrykker de stor begejstring for, hvad de får serveret.

De var vilde med mine forskellige brombærsaucer, som de spiste sig ”full” i. Måske fordi de selv havde været med til at plukke de solvarme bær, der netop nu vælter frem.