Prøv avisen
Liv i sproget

Vikinger og boulevarder

Ordet 'boulevard' har samme udgangspunkt som det ordnordiske 'bolværk'. Her ses en meget populær boulevard, Champs Élysées i Paris, der danner rammerne om slutdagen på Tour de France.

Ordet 'boulevard' kommer af et gammelt, dansk vikingeord

Arne Jørgensen vil gerne vide, om det kan have sig rigtighed, at ordet boulevard, der ifølge ordbøgerne er indlånt fra fransk som betegnelsen for en bred gade, i virkeligheden er et gammelt dansk vikingeord? Jo, det har sin rigtighed. Jeg har behandlet ordet før, men det er længe siden, og boulevarden kan nok tåle en ny fortolkning med et lidt andet forløb.

Når vi tænker på boulevarder, er det formentlig først og fremmest de skønne, brede gader kantet af smukke træer i Paris, der står for øjet. Boulevarder er meget franske, tænker vi. Den mest berømte er vel nok Champs-lysées, der strækker sin linje fra Concordepladsen til Place de Gaulle. Boulevarden hedder egentlig Avenue de Champs-lysées, der betyder gaden ved de elysæiske marker. Det er en skøn gade! Og meget fransk!

Det morsomme ved dette meget franske ord, boulevard, er imidlertid, som Arne Jørgensen har ladet sig fortælle, at det oprindeligt er dansk eller i hvert fald nordisk. Ordet boulevard, eller på ældre dansk: bulevard, har samme udgangspunkt som bolværk. Et bolværk er jo betegnelsen for den beklædning af beton eller oftere træ, som beskytter en mole eller havnekaj mod havets drøn. Bolværket beskytter og tager af for slagene fra havet. Det er også sådan, ordet bruges mere overført, for eksempel kan bistandshjælp kaldes bolværk mod sult og fattigdom, som jeg læste for nylig.

Hvad er så forbindelsen mellem en fransk boulevard og en havn i Danmark? Ordet boulevard har udviklet sig fra et middelnedertysk ord, middelalderligt tysk især fra Østersø-egnene, der hed bolwerk. Dette ord kan vi opløse i henholdsvis bole, der betyder planke eller stolpe, og werk, der kan betyde anlæg eller noget, der bygges. Fra dette middelalderlige tyske anlæg af planker og stolper har de fine franske gader udviklet sig. I hvert fald sproghistorisk! Et bolværk kan jo altså være en havn, der er beskyttet, men også navnet på en fæstningsvold, der var beklædt med palisader.

De store franske boulevarder blev ofte anlagt, hvor tidligere fæstningsvolde blev nedlagt som forsvarsanlæg. Det er faktisk baggrunden for navnet boulevard. Det er bole werker, som lydligt er blevet til bulevarder og siden på fransk boulevarder.

Vi skal imidlertid endnu længere tilbage i sproghistorien for at prøve nogle argumenter af. Bolwerk er som sagt middelnedertysk, som blandt andet de såkaldte hanseater fra hansestæderne betjente sig af. Ordet er imidlertid formentlig oprindeligt oldnordisk, hvor bole i hvert fald betyder en kævle eller en træstamme. Måske var det vikingerne, som jo koloniserede Normandiet, det er derfor, det heddet Normandiet, som bragte ordet med til Frankrig. De dansk-norske vikinger, vore store, navnkundige forfædre, som blev kaldt normanner, fik overdraget et ret stort landområde omkring floden Seinen i 911 af Karl 3. den Enfoldige, som herved fik fred med disse normanner. Disse vikinger var efter sigende dygtige til at bygge palisader og bolværker, både som havne og som fæstningsanlæg. Anlæggene er borte, men ordet danner stadig et bolværk eller udgør en smuk boulevard.