Om de sønderjyske arkengaffer og gævlingehuller

Læserne skulle for nylig gætte navnet på en sønderjysk frontkvist

Et arkengaff.
Et arkengaff. . Foto: Leif Tuxen.

I ”hvad er det”-konkurrencen skulle læserne for nylig gætte navnet på en sønderjysk frontkvist. Det alment kendte ord for en sådan er ”arken-gaff”, men flere af læserne havde alternative forslag såsom ”Valmet spidskvist”, ”tejgaf”, ”gævlinghul”, ”najsgaf” og ”øregesims”. Bagsiden efterlyste forklaringer på disse ord blandt læserne, og det har Inge Lise Pedersen reageret på. Inge Lise Pedersen er cand.mag. og tidligere institutleder på Institut for Dansk Dialektforskning ved Københavns Universitet. Hun har i 40 år arbejdet professionelt med dialekter.

Inge Lise Pedersen skriver, at ”arkengab” eller ”arkensgab” med sideformerne ”artengab” og ”attengab” er udbredt på hele den jyske vestkyst fra Nissum i nord til grænsen. Det er muligt at se et kort over udbredelsen i Jysk Ordbog, som ligger på internettet. Ordet findes også som opslagsord med henvisninger i Ordbog over det danske Sprog.

Endvidere skriver Inge Lise Pedersen, at Kulturstyrelsens skriveform er ikke-anbefalelsesværdig.

”- Gaff skal angive den sønderjyske udtale. Det er ordet gab, der blot udtales 'gaf', ligesom pibe hedder 'pif' og så videre. At skrive med dobbelt f er ganske overflødigt,” skriver hun.

Førsteleddet er ifølge Inge Lise Pedersen længst ude fra latin arcus ”bue”. Det indgår også i betegnelsen ”akkenej” med sideformerne ”akkenje” og ”akkenet”, der har samme betydning som ”arkengab”, og som ifølge Jysk Ordbog er udbredt i et midtøstjysk område. I følge Feilbergs Ordbog over Jyske Almuesmål kan denne kvist nogle steder hedde ark, gab, hø-, lade-, loft-, luge- eller standgab (det vil sige, der hvor man står, når man tager imod kornet, der fra vognen skal ind på loftet).

Også formen ”arkensluge” er registreret hos Feilberg.

Inge Lise Pedersen har også forklaringer på betydningen af læsernes andre forslag: ”'Valmet spidskvist' er næppe det folkelige navn nogen steder, men en teknisk beskrivende betegnelse.

'Tejgaf' er formentlig 'tagegab', det vil sige det gab, hvor der står en og tager imod det korn, der læsses af vognen. Verbet 'tage' udtales 'tæj' i mange jyske dialekter, og det hedder ifølge Feilbergs ordbog 'at tage korn (eller hø) fra æ gab' ('æ gab' er lig med gabet, der er foransat artikel i sønderjysk). 'Gævlinghul' og de beslægtede betegnelser 'gævling(s)luge' og 'gævlinggab' er ifølge kort i Jysk Ordbog almindelige i et midt-østjysk og østsønderjysk område. 'Gævning', 'gævling', betyder egentlig en håndfuld.

'Najsgaf' og 'øregesims' har jeg ikke fundet belæg på i denne betydning. Næsebor kan i Vestslesvig hedde 'næsegab' udtalt 'næjsgaf'. Mon ikke det er det ord?,” skriver Inge Lise Pedersen.