Hvad sker der, hvis en gruppe forsøgspersoner præsenteres for historier om dels 100 kendte mennesker fra den engelsktalende verden som for eksempel præsidentparret Barack og Michelle Obama, dels ukendte par som Robert og Theresa O'Hara? Og hvad nu, hvis nogle af de omtalte historier handler om uventede handlinger som at blive taget med narkotika eller om uønskede graviditeter, mens andre handler om mere dagligdags foreteelser som at få sig en kop kaffe eller at gå en tur i supermarkedet?
Det er et af de dybe videnskabelige spørgsmål, som af indlysende grunde har interesseret et hold psykologer ved universiteterne i Manchester, Glasgow og Vest-Skotland. Og undersøgelsens resultat ser ud til at være så klart, at sladderforskerne nu kan konkludere, at mennesker hellere vil sladre om kendte end ukendte, og at de hellere vil sladre om det overraskende end det dagligdags.
Faktisk kan man sige, at formelen for god sladder er kombinationen af, at man interesserer sig for personerne, og at de oplysninger, man giver videre om dem, ændrer det hidtidige billede, sladderens modtager havde af den person, sladderen omhandler, forklarer doktor Sara Serano fra University of Glasgow i Skotland.
”Sladder cirkulerer omkring dets indhold og dets genstand. For os skal god sladder bedømmes som information, der er værd at give videre til en person, der er i position til at påskønne dens indhold. Med andre ord: Sladder er interessant stof om dem, der betyder noget for os,” siger hun til universitetets nyhedsbrev.
Forskerne erkender, at det måske ikke ligefrem er sen-sationelt, at flere føler trang til at videreformidle en his-torie om uønsket gravidi-tet i præsidentfamilien end historien om, at to totalt ukendte mennesker har fået sig en kop kaffe. Og erkendelsen af, at det vækker interesse at kunne kombinere kendte navne med opsigtsvækkende handlinger - gerne med sex eller stoffer involveret - har ugeblade og tabloidaviser bygget deres forretning op omkring i 100 år.
Men forskerne peger på, at sladderen - også mellem almindelige mennesker indbyrdes - spiller en vigtig rolle i forhold til omdømme og forventninger mellem mennesker. Sladder er ikke bare onde rygter, men også med til, at vi får et mere nuanceret billede af de mennesker, vi interesserer os for. Og vi skal ikke nødvendigvis være kede af, at nogen gider sladre om os.
De engelske og skotske forskere har naturligvis ikke den nye leder af Det Konservative Folkeparti på deres liste over 100 berømtheder. Men sætter man Søren Pape Poulsen ind i sladderformelen fra Glasgow, synes det tydeligt, at den afgående Vborg-borgmester ikke burde blive overrasket over, at nogen gider sladre om hans privatliv her i 2014. Indtil denne måned var han ukendt uden for lokalområdet, men nu vil de fleste gerne kende ham i kraft af hans nye lederpost. Og oplysningerne om hans privatliv består ikke i sig selv sladdertesten - men det gør de i kombination med netop lederposten hos de konservative.
