Pølser i horn

Pølsehorn er det rigtige svar på sidste uges spørgsmål i bagsidens sommerkonkurrence

Pølsehornet var almindeligt brugt indtil slutningen af 1800-tallet, hvor kødhakkermaskinen vandt frem. -
Pølsehornet var almindeligt brugt indtil slutningen af 1800-tallet, hvor kødhakkermaskinen vandt frem. - . Foto: Leif Tuxen.

Svaret på denne uges opgave er et pøsehorn. Det har langt de fleste af de læsere, der har deltaget i konkurrencen, da også svaret.

Pølsehornet er lavet af kohorn og har været brugt langt tilbage i historien. Man ved ikke præcis, hvornår de første pølsehorn så dagens lys, men de gik af mode i slutningen af 1800-tallet, hvor kødhakkemaskinerne, som både var lettere at bruge og mere hygiejniske, vandt frem.

Niels Chr. Lind fra Nr. Lyndelse ved Årslev har deltaget i konkurrencen, og han forklarer i en mail, hvordan pølsehornet blev lavet og brugt: ”Af et kohorn afsaves et stykke med en passende diameter til den ønskede pølsetyk-kelse. Almindeligvis havde husmoderen tre-fem pølsehorn i forskellig diameter: et pølsehorn med en lille diameter til fremstilling af pølser i lammetarme. Til medisterpølse af svinetarme et større pølsehorn, og til servelat- og spegepølse et stort pølsehorn.

Fremgangsmåde var, at den rensede tarm blev trukket på pølsehornets yderside, en knude blev slået på tarmens frie ende, pølsefarsen blev så proppet ned i tarmen gennem pølsehornet med en ske og stoppet efter med for eksempel enden af et grydeskeskaft. Ved fremkomsten af håndkødhakkemaskiner fulgte et pølsehorn ligeledes hertil, således at farsen blev proppet direkte ud gennem pølsehornet og ind i tarmen.”

Sonja Mogensen fra Faaborg kan huske kohornet fra sin barndom: ”Det vakte gamle minder om slagtning af grisen forår og efterår ved synet af kohornet til at stoppe blodpølserne med.

I mit hjem hang der tre stk. kohorn i en snor i bryggerset, til brug af fyldningen af de forskellige tarmtykkelser. Når der skulle laves blodpølse, blev blodet tilsat gryn, krydderier og rosiner. Og hvor var det en nydelse, når blodpølsen var færdig og var blevet varmet på panden og serveret med æblemos eller sirup!”, skriver Sonja Mogensen.

Pølser har været en vigtig bestanddel af kosten gen-nem historien, fordi de blev saltet og røget og dermed kunne gemmes, og de er blevet spist af både høj og lav i samfundet.

Hvis man kigger i kogebøger fra slutningen af 1800-tallet, fyldte opskrifter på pølser meget. Flere af dem er dog glemt i dag. Det gælder for eksempel lungepølsen, fremstillet af af lungevæv.