Prøv avisen
Lørdagsmad

Sønnens pasta al salmone

Umiddelbart skulle man tro, at laksen, pastaen, fløden er det vigtigste i retten. Men der er noget, der er lige så vigtigt. Nemlig det italienske ord ”piano”. Langsomt, skriver Poul Joachim Stender. - Foto: Barbara Bonisolli/Stockfood/Scanpix

Poul Joachim Stender har lært af sin søn, hvordan man tilbereder pasta med røget laks simrende langsomt. Pasta al salmone, som en dansk dreng i Italien laver den

Jeg frygter, at min ældste og min yngste søn er kulinariske analfabeter. Livet igennem er de blevet fodret med blæksprutter, sushi, rosastegt kyllingelever, hjemmebagte brød. Men det har ikke påvirket dem det mindste. Gang på gang ser jeg billeder af dem på Facebook, hvor de står og spiser haps dogs. Når jeg mødes med dem, er der en sødlig hørm af burgers og kebab og pizza omkring dem og små koagulerede ketchuppletter på deres bukser, der afslører, at de har snuppet en hotdog med det hele. Jeg har en fornemmelse af, at de lever af fastfood. Som de fleste danskere nænner de ikke at bruge for mange penge på mad. De vil hellere have smart tøj, velskænkede fadøl og Marlboro cigaretter.

Men sådan er det ikke med min mellemste søn, Benjamin. Han har boet fire år i Rom, hvor han stadig opholder sig som skuespiller. Nu og da har han penge, når han har fået en rolle. Men indimellem må han leve yderst nøjsomt. Hans tøj er hullet og slidt. Hans værelse i byens centrum tarveligt. Men ligegyldigt hvor få penge han har, går han efter fire år i Italien aldrig på kompromis med maden. Råvarerne skal være de bedste, han kan opdrive, og maden skal tilberedes med italiensk langsomhed. For nylig lærte han mig at tilberede pasta med røget laks. Umiddelbart skulle man tro, at laksen, pastaen, fløden er det vigtigste i retten. Men der er noget, der er lige så vigtigt. Nemlig det italienske ord ”piano”. Langsomt. Maden skal tilberedes simrende langsomt!