Giftig ingefær og spiselige kantareller

Bærrene på dansk ingefær er utroligt smukke her om efteråret. Men spis dem ikke, for de er meget giftige. Det er kantarellerne til gengæld ikke. Det fugtige vejr har givet kurvefulde af kantareller

Tegning: Kræsten Krum Byskov
Tegning: Kræsten Krum Byskov.

I min ”Danmarks Vilde Planter”, som forlaget Politiken udgav i 1970 i tre bind, har jeg siden dengang ført en slags optegnelsesliste over de vilde planter, jeg fandt ude i naturen. Det er dem, man samlede, pressede og satte op på smukt papir med findested, det latinske navn etcetera.

Så fik man sin første have i 1970 og siden nye haver, nu de to, vi har, dels ved Rude Strand, dels her ved Jammerbugten. Og når jeg slår op under dansk ingefær (Arum maculatum), kan jeg se, at de første ingefærløgknolde, jeg plantede, var i vores have ved Rude Strand i juni 1994, foræret os af nogle mennesker, vi kendte fra Skælskør Højskole, hvor jeg sommetider underviste.

Vi satte dem i et bed under et af de høje egetræer. Dansk ingefær er en skovbundsplante med smukke dybgrønne hylsterblade, der om foråret får blå blomster indhyllet næsten som i et kræmmerhus. Dernede bliver det lange blomsterskaft til, der hen over sommeren rejser sig med en frugtstand af røde, rødorange bær. I hundredevis. De runde, karakteristiske bær er meget giftige, som hele planten er det; men jeg kender ingen løgplante, der står så smukt her i efteråret.

I haven på Rude forsvandt planten i 1997, da vi ombyggede huset og anlagde den lukkede gårdhave. Også for at børnebørnene ikke skulle lade sig friste. Men nu har vi den danske ingefær igen. To store løgbede med mindst 50-60 kæmpeløg i begge bed. Og det er her i skovhaven ved Jammerbugten.

Min bror, Per, kom med to store plasticsække fyldt til randen med såvel de røde bær som løgknoldene. Den andelsboligforening, hvor de har deres hus, ville ikke have dem stående mere, netop på grund af løgplantens giftighed og bærrenes fristende farver. Og jeg har sjældent set bærkolberne så store. Nu kunne man på ny indskrive i ”Danmarks vilde planter”, bind 3, side 4: Per, Birkelse, 31. august 2014, cirka 100 kæmpeløgknolde af dansk ingefær. Plantested: skovhaven. I sit firbindsværk ”Folk og flora” fra 1979 fortæller Vagn J. Brøndegaard, at den giftige ingefær i 1500- og 1600-tallet blev brugt mod pest og brystskader. Det er Simon Paulli, der i sin lægebog fra 1648 anbefaler det. Else Als fra Det Danske Haveselskab skriver i ”Blomstrende løg og knolde”: ”Bedst placeret i halvskygge “ knoldene lægges cirka 10 centimeter dybt i humusrig skovmuld, hvor der er plads til, at bladene kan udfolde sig “” Det råd har vi fulgt.

Jeg har før skrevet, at det har været et ringe svampeår i år. Jeg tog fejl med karljohan-svampene. Nu viser det sig, at kantarellerne vælter op af jorden. Den almindelige kantarel (Cantharellus cibarius) har jeg også nøje ført dagbog over siden 1978 i Bodil og Morten Lan-ges ”Gode spisesvampe” fra 1978. Her kan jeg læse, at juli og august har givet kurvefulde af kantareller i blandt andet i 1979, 1985, 1998, 2000, 2009, og nu kommer der også til at stå september 2014, for juli og august har sjældent været så ringe.

Det må jo være de nye vejrbetingelser, skulle man synes. Men nu er de her. Så mange, at der bliver mulighed for at fryse dem ned.

Bodil og Morten Lange skriver: ”Svampe er velegnede til dybfrysning. De kan dybfryses i hel tilstand efter omhyggelig rensning.

Ved den påfølgende tilberedning skærer man de dybfrosne svampe i passende stykker, mensde endnu er frosne, og lader stykkerne komme direkte i det let gyldnede smør på panden “”

God fornøjelse!