Prøv avisen

Verdens mest sete film fylder 75 år

Clark Gable og Vivien Leigh ses her i rollerne som Rhett Butler og Scarlett O'Hara i ”Borte med blæsten”. Gennem 75 år har filmen tiltrukket et stort biografpublikum over hele verden, som har set den som et storladent, romantisk drama. Ifølge en amerikansk historieprofessor kan filmen imidlertid også ses som et forsøg på at nedtone billedet af racisme i sydstaterne. - PR-foto fra filmen.

”Borte med blæsten” fik stor betydning for selvforståelsen i de amerikanske sydstater og har verden over omsat biografbilletter for milliarder af kroner. I Danmark måtte vi dog vente 19 år på premieren eller tage til Sverige

I år fylder verdens mest sete film, ”Borte med blæsten”, 75 år.

Renset for inflation har den indtil videre indtjent i alt 9,2 milliarder kroner til producenterne.

Filmen, som havde premiere i USA i sydstats-storbyen Atlanta, Georgia, den 15. december 1939 og kort før jul samme år nåede til New York, er baseret på en roman fra 1936 af Margaret Mitchell (1900-1949).

Filmen gik også sin sejrsgang i biograferne i Danmark, men det skete først 19 år senere, fra september 1958 og frem. Det skyldtes, at de store amerikanske selskaber ikke var tilfredse med den procentsats, som de danske biografer skulle betale til filmselskaberne.

Så en entreprenant direktør, Jørgen Harry Julius Jensen, fik i 1950'erne idéen at sejle danskere til Landskrona for at gå i biografen og se ”Borte med blæsten”, og det blev en ganske indbringende forretning. I Sverige havde filmen nemlig premiere allerede i 1941, og danskere kunne komme til at se den ved hjælp af Scarlett-bådene opkaldt efter den kvindelige hovedrolle, Scarlett O'Hara.

I filmen spiller Vivien Leigh Scarlett over for Clark Gables mandlige hovedrolle, Rhett Butler. Filmen varer fire timer, og den beskriver den amerikanske borgerkrig og tiden efter, den såkaldte rekonstruktion.

Professor i historie på University of South Carolina Thomas J. Brown siger om filmen:

”'Borte med blæsten' var uendeligt populær i sydstaterne, ligesom den også var alle andre steder, hvor den kunne ses. Måske var den vigtigste konsekvens, at de hvide sydstatsfolk følte, at de var noget særligt, og at deres historie var en central amerikansk historie. Og det havde også den konsekvens, at resten af USA ikke opfattede racismen i sydstaterne som særlig problematisk, når de havde set filmen.”

”Borte med blæsten” begynder i Georgia, som var en af de sydstater, der først rev sig løs fra unionen. Det var en både dumdristig og fuldstændig meningsløs borgerkrig, der blev resultatet. 600.000 unge mænd døde mellem 1861 og 1865, det største antal faldne amerikanske soldater nogensinde. Anden Verdenskrig kostede til sammenligning omkring 340.000 amerikanske liv. Hvad sydstaterne burde have vidst var, at de næppe ville kunne klare sig mod nordstaterne, der havde langt mere industri-produktion også af våben end sydstaterne, hvis befolkning var agerbrugere, enten på plantager med slaver eller småbønder.

Men forinden har man i ”Borte med blæsten” fået et strejf af plantagelivet i sydstaterne, blandt andet slaveriet - som beskrives noget mindre grusomt, end det rent faktisk var.

Scarlett O'Hara bliver gift tre gange i filmen. De første to ægtemænd, Charles og Frank, dør, og Ashley Wilkes (spillet af Leslie Howard) - som hun har drømt om hele livet - gifter sig med en anden. Men ifølge Thomas J. Brown repræsenterer de tre mænd plantagekulturens impotens - dens magt og indflydelse forsvandt med borgerkrigen.

Tredje giftermål er med Rhett Butler (Clark Gable), og sammen med ham springer hun ud som forretningskvinde i langt større skala end tidligere. Hun nægter at klæde sig i sort tøj på grund af de to afdøde ægtemænd. Ægteparret handler også med de nordstatsfolk, der kommer til sydstaterne efter borgerkrigen, og bliver dermed ugleset af blandt andre de sydstatskvinder, der ikke vil give slip på den gamle livsstil.

Den gamle livsstil i sydstaterne fik året efter borgerkrigens afslutning hurtigt navnet ”den tabte sag”.

Rhett Butler og Scarlett skilles - men efterlader et af filmhistoriens store citater, nemlig Rhett Butlers afskedsord til sin hustru: ”Frankly my dear, I don't give a damn” (Helt ærligt, jeg er fuldstændig ligeglad, red.).

Han går ud af døren, mens hun ligger på trappen og sværger, at hun nok skal vinde ham tilbage.

Filmen vandt en lang række priser, blandt andet otte Oscars. Og Hattie McDaniel fik også en Oscar som den første afro-amerikanske kvinde nogensinde. Hun spillede rollen som den skattede husslave Mammy. Men hun fik ikke lov at komme med til premieren på filmen i 1939.

For hun var jo sort.