Oktober er den første forårsmåned

Foråret er der! Gå ud, gartner, og plant!

Skovsvinene sviner hele året.
Skovsvinene sviner hele året.

Nu her, hvor vi står på kanten til oktober, skriver min haveskribent over dem alle, Karel Capek (1890-1938): ”Oktober! Man siger, at naturen lægger sig til at sove. Havedyrkeren ved det bedre; han kan fortælle én, at oktober er lige så god en måned som april. De må nemlig vide, at oktober er den første forårsmåned, tiden for den underjordiske spiring og knopskydning, for den skjulte vækst, - den måned, da knopperne fyldes med saft; man behøver blot at grave lidt i jorden, så støder man på spændte knopper, tykke som en tommeltot, skøre spirer og kæmpende rødder - man kommer ikke uden om det, FORÅRET ER DER; gå ud, gartner, og plant!”.

Og det er lige, hvad Gudrun og jeg er i gang med. Vi har hos Jan på Bakkens Planteskole ved Aggersund købt ikke mindre end 50 kæmpeløg af kejserkroner. 20 stk. Fritillaria imperialis ”Aurora”, den orangerøde; 20 stk. F. imperialis ”Rubra”, den dybrøde, og så den lidt dyrere F. imperialis ”Maxima Lutea”, den gule og lidt sjældnere. Løgene er ikke billige, cirka 40 til 50 kroner pr. styk; men de er forårshavens skønneste løgplanter. Høje, ildelugtende, men smukke. Løgene skal sættes her i oktober eller november, i en dybde på 15 centimeter og med cirka 40 centimeter mellem hvert løg. Det var på vores forårsrejse med ”Oda”, autocamperen, vi på Gotland og Öland så et hav af kejserkroner i mange haver, faktisk i en meget sandet jord, hvad vi jo har rigeligt af her i Skovhaven ved - ja, Sandmosen. Derfor turde vi godt bestille 50 kejserkroneløg hos Jan, som da blev bestilt hjem fra Holland. Og nu bliver de plantet i Skovhaven, blandet op med muld, gerne et sted med veldrænet havejord, men helst i sol eller let skygge. I vor have på Rude Strand har vi fire-fem kejserkroneløg stående sammen med vibeæg (F. meleagris), og de har haft plads der sammen i mange år. Nu bliver det spændende at se, om kejserkronerne vil gro her ved Jammerbugten. Vi er optimistiske efter rejsen til Gotland og Öland.

Der har været megen familiekomsammen her i september - bryllup, fødselsdage, vennekomsammen - så vi har fået plukket næsten alle vore vindruer i Væksthuset på Rude. Den blå Vitis ”Rondo”, der bruges mest til pynt på bordene med sine dybgrønne blade; de velsmagende V. ”Himrod” og V. ”Einset”, der er kerneløse, begge spist rub og stub; V. ”Schuyler” med store blåduggede druer; V. ”Nero”, der også har en sød, blå drue. Det er kolossalt, hvad der har været af druer i år. Og nu er de stort set plukket alle sammen. Til glæde. Tak for det! De ældste ranker er fra 1997, men mange plantet senere. Derfor skal man også huske at vande rankerne jævnligt. De har dybe rødder, som når ud under væksthuset, men vandes skal de!

Så kommer man til ”Nordgården” langs Tranum Aktieplantage. Skovsvinene har været her. Igen! At man kan få sig til det! På Leerskovsvej lå et læs af plastiksække, glas, gamle malerbøtter, ituslåede termokander, træstykker, ølflasker. Det er en skammelighed. Og det sker ofte, selvom genbrugsstationen ikke ligger langt herfra. Hver dag går vi en tur på fire kilometer sammen med hundene. Hvad Gudrun og jeg finder af øldåser, cigaretpakker, cigaretskod etc., er utroligt. Skovsvin, skam jer. Det er utilgiveligt!