Oktober folder sig ud på bedste vis med lune dage, der driver af dug til langt op på dagen og giver haven en særlig tiltrækning. Der er virkelig noget at komme efter derude! Vi har netop samlet kilovis af hasselnødder, desværre ikke i egen have.
Hos os gik mange nødder til på grund af svampen monilia, og de tilbageværende nødder er for længst erobret af egern! Vi har samlet nødder hos gode bekendte med egen planteskole. Her lå nødderne som et gulvtæppe under hasselrækkerne. Det var vildt, og nu sidder vi aften efter aften og knækker nødder, så vi kan få nogle portioner i fryseren klar til brug til kager, salater, müsli og andet kræs i vintermørket.
Under arbejdet nyder vi også de friske nødder til et glas portvin. Hovedparten af de opsamlede nødder opbevares dog, som de er, i egen nøddeskal. Først lægges de ud i ét lag på bordet i fyrrummet og tørres her et par dage, så skallen er helt tør. Alle haser er forinden fjernet. Når skallen er tør, fyldes nødderne i netposer og hænges udendørs i karnappen ved bryggesdøren. Her plejer at være passende tørt og køligt, så nødderne ikke går til i svamp og ej heller snuppes af musene.
Den ultimativt bedste måde at opbevare hasselnødder på, hvis målet er at bevare friskheden intakt, er naturmetoden. Gør som egernet, grav dem ned i jorden, men glem ikke hvor! Læg dem eventuelt lagvis med sand mellem lagene i lerkrukker med hul i bunden. Grav krukkerne ned i 30-40 centimeters dybde og læg jorden hen over igen. Marker stedet med et lag visne blade og nogle grangrene, det isolerer godt, når vinteren kommer. Succesraten afhænger af, om musene eller egernet finder stedet, eller om du kan have det for dig selv!
Mit ærinde i dag er ikke at forglemme, at hylde oktobers blomsterpragt. Ordet blomsterpragt lyder ganske sommerligt, men det er absolut passende, når det gælder høstasters, der står prægtigt i mange haver. Jeg købte for et par år siden en særlig sort af høstasters med sortsnavnet ”Vasterival” hos Anne Stines stauder ved Stenlille. Jeg har den langs et luftigt træstakit, som den kan læne sig op ad. Den bliver omkring mandshøj. Min gode veninde Karin har den også i haven, og hun har den solitært i et blomsterbed lige uden for husets bedste udsigtsvindue. Den er ganske formidabel, elegant og overvældende netop nu. På denne årstid, hvor en del haver er blomsterfattige, vil en enkelt staude som denne gøre underværker på en solbeskinnet plet.
Aster ”Vasterival”er skøn i efterårbuketter og behøver ikke nødvendigvis selskab af andre blomster. Buketten holder meget længe i vasen.
En anden selvskreven blomst til oktoberhaven er oktobermarguerit, Leucanthemella serotina, ligeledes en staude. Udseendet er omtrent som sommermargueritten, blot er planten højere, godt halvanden meter. Den er nem at have med at gøre og breder sig moderat. Straks oktobersolen skinner, viser bierne sig i oktobermarguerittens gule midte. Planten er temmelig punktlig med hensyn til at leve op til navnet oktobermarguerit. I år, hvor al vækst har været mindst to uger forud for normalen, sprang oktobermargueritten ud den 27. september. Den vil sikkert blomstre hele måneden ud, om alt går vel.
Det lune, fugtige vejr har sat skub i genblomstring i mange af havens buske og stauder. Jeg har set høje, flerårige lathyrus i flot blomstring, samtidig med at bælgene fra sommerfloret hænger fyldte med frø. Lidt særpræget er det også at se Weigela-buske med masser af røde, klokkeformede blomster, akkurat som var det juni måned. Man kan være lidt bekymret for, om der stadig er blomsterknopper gemt til næste års sommerflor, eller om alt bliver fyret af nu i oktobervarmen!
Den bekymring skal man ikke have, når det gælder kejserbusken, Viburnum farreri. Den begynder at blomstre, på samme tid som bladene rødmer med høstkolorit. Kejserbusk har den vane at småblomstre fra nu af og til marts i perioder, hvor temperaturen er passende positiv. Det er en i særklasse livsbekræftende busk med duftende blomster.
