Censorer ved de grønne borde

Ordet censor var oprindeligt benævnelsen for to særlige embedsmænd i det klassiske Rom

Det grønne bord i eksamenslokalet.
Det grønne bord i eksamenslokalet. . Foto: Lars Bahl.

Jeg prøver at huske det, hver gang jeg selv har æren af at være censor ved et eksamensbord, nemlig at man sidder der og udstråler en vældig magt, hvis man ikke gør noget for at afmontere det.

Ordet censor var oprindeligt benævnelsen for to særlige embedsmænd i det klassiske Rom, der skulle varetage folketælling og skatteudskrivning. Desuden skulle de føre tilsyn med den offentlige moral samt i øvrigt have opsyn med offentlige bygninger. Det var altså et betydningsfuldt hverv, hvor der ikke var plads til karaktersvigt. Ordet er, man fristes til at sige naturligvis, også af latinsk oprindelse, og censor betyder på latin en bedømmer. Det kommer af verbet censere, som betyder at undersøge eller vurdere.

Der er altså lange historiske forudsætninger bag den bedømmerrolle, man i dag indtager, når man er censor ved en eksamen eller ved en udprøvning, som det også kaldes med et uddannelses-bureaukratisk udtryk. Censorer er folk, som bedømmer, typisk ved en eksamen eller som dommere og bedømmere i andre sammenhænge, hvor censur er på spil.

Jeg censorer det her ord, fordi Jens Olsen fra Ringkøbing har sendt en venlig mail, hvori han reflekterer lidt over forskellene på ordene censor og sensor. Det sidste, altså sensorer, er nemlig noget ganske andet end en censor. Derfor laver Jens Olsen også, berettiget, lidt sjov ud af, at han den 20. august i selveste Kristeligt Dagblad kunne læse denne overskrift: Ko-censor kan skabe klimavenlig fremtid. Det er i hvert fald interessant, hvis der findes ko-censorer. Det må være på Landbohøjskolen eller på landbrugsskolerne?

Der skulle nok have stået ko-sensor! Olsen har også i en helt anden sammenhæng set en label i en offentlig bygning, hvor der stod: Lyset tændes af censor i loftet. Jo, censorer kan være højt på strå. Nu endda i loftshøjde!

Ordet sensor betyder noget andet end censor, og, nå ja, det staves altså også anderledes. En sensor er en anordning, ofte elektrisk, mekanisk eller elektronisk, som er følsom over for en eller anden påvirkning som eksempelvis lys, temperatur, stråling eller lignende. Synonymer er receptor og detektor. En sensor kan netop sidde i et loft og meddele det elektriske system, at nu skal der blive lys, for det er mørkt, eller noget bevæger sig. Mens en censor er kendt på dansk gennem hundreder af år, så er sensor kommet ind i sproget omkring 1975. Det er kommet ind i dansk via engelsk, men er oprindelig afledt af det franske sense, der betyder at sanse, og længere tilbage finder vi det latinske verbum sentire for smage, føle, sanse.

Censorer og sensorer er bestemt ikke det samme! De første kan være ret ufølsomme, de sidstes funktion er at være følsomme, kunne man måske sige. Jens Olsen har registreret, at der rodes lidt i stavemåde og dermed betydning. Det må vi censere, som censurere hed tidligere, og give en slet karakter for.

For resten er der noget, der hedder det sensoriske system, som vedrører eller er vore evner til at sanse bestemte fysiske påvirkninger. Måske skulle dårligt sprog kunne påvirke det sensoriske system, så en censor rykkede ud?