Prøv avisen

Allehelgen mindes vi de døde

Lys spiller en stor rolle ved allehelgen. Flere af de tekster, som læses under gudstjenesten, lægger vægt på lyset. Foto: Scanpix

Den første søndag i november er allehelgen, hvor vi både mindes både dem, vi selv har mistet, og alle kristne

Allehelgensdag eller allehelgenssøndag falder altid den første søndag i november. Det er en søndag til minde om de døde, både dem, vi selv har mistet, og alle de mennesker, som har båret den kristne tro videre gennem generationer.

Gudstjenesten allehelgensdag giver gennem bønner og salmer mulighed for at mindes og sørge over dem, vi har mistet.

Allehelgen har en lang historie

Allehelgensaften har man fra gammel tid kaldt den sidste aften i oktober. Indtil Struensees helligdagsreform i 1770 var allehelgensdag den 1. november. På det tidspunkt blev det besluttet, at allehelgensdag i den danske lutherske kirke skulle falde den første søndag i november, og aftenen før allehelgensdag er så allehelgensaften.

Frem til Reformationen i 1500-tallet mindedes man på allehelgensdag alle kristne helgener og martyrer. Historien bag helligdagen var, at man fra tidlig tid i kirken noterede de hellige mænd og kvinder på forskellige af årets dage. Da kalenderdagene slap op, begyndte man at holde samlede fester for alle dem, der ikke havde fået deres egen dag. Det var under pave Gregor IV, at man i 800-tallet indførte en allehelgensfejring den 1. november.

I forbindelse med Reformationen og afskaffelsen af helgendyrkelsen blev indholdet på helligdagen ændret, så man nu lagde vægten på de afdødes tro og på efterlignelsen af deres eksempel.

Forskellen på allehelgen og allesjælesdag

I middelalderen, mens Danmark stadig var katolsk, fejrede man både allehelgensdag den 1. november og allesjælesdag den 2. november. Forskellen på allehelgen og allesjælesdag var, at allehelgen var en fejring af martyrer og helgener, som var blevet frelst og nu var hos Gud, mens man på allesjælesdag gik i forbøn for de ”almindelige” døde, som endnu ikke var frelst, men befandt sig i skærsilden. Man bad altså om, at deres pinsler i skærsilden ville blive forkortet.

Da man i Danmark under Reformationen gjorde op med skærsildstanken og forestillingen om, at menneskelige gerninger og for-bønner havde nogen ind-flydelse på frelsen, afskaf-fede man allesjælesdag.

I den katolske kirke fejrer man stadig allesjælesdag med sjælemesser for de døde, processioner og andagter på kirkegårdene. Selvom allesjælesdag i dag er afskaffet i den danske folkekirke, har den alligevel haft en vis indflydelse på allehelgensgudstjenesten i de danske kirker. Den nyere tradition for at mindes nyligt afdøde venner og familie har således en stærk forbindelse til allesjælesdag.

Oplæsning af sognets døde

Under allehelgensgudstjenesten foretager man i mange kirker en oplæsning af navnene på dem, der er døde i sognet i årets løb. Med oplæsningen følger en tak til Gud for livet med andre mennesker, og det understreges, at levende og døde ifølge kristendommen i tid og evighed er forenet i Kristus.

I de senere år er det blevet meget udbredt at mindes de døde ved at sætte stearinlys på gravene allehelgensdag, og netop lys spiller da også en stor rolle ved allehelgen. Flere af de tekster, som læses under gudstjenesten, lægger vægt på lyset. Det understreges, at Kristus er verdens lys, og at mennesker i lyset af hans store lys er små lys for hinanden.