Den ældste bevarede brugsforening i Danmark restaureres

Brumleby på Østerbro i København huser Danmarks ældst bevarede brugsforening i Danmark. -
Brumleby på Østerbro i København huser Danmarks ældst bevarede brugsforening i Danmark. - . Foto: Steen Jacobsen/Scanpix.

Brumlebys brugsforening på Østerbro i Købenmhavn, som er den ældste bevarede brugsforening i Danmark, restaureres.

A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møl-lers Fond til Almene For-maal har givet 4,9 millioner kroner til formålet, oplyser Nationalmuseet på sin hjemmeside.

Nationalmuseet står for restaureringen i samarbejde med Brumleby Museum og for forskningen i brugs-foreningens enestående arkiv.

Brugsforeningen blev eta-bleret i 1868 i Brumleby på Østerbro og blev Københavns første brugsforening.

Den hed Østerbros Husholdningsforening, og der var gang i handlen indtil 1984, hvor den lille butik måtte give op over for lavpris-konkurrenterne i nabolaget. Men nu kommer der igen liv i butikken.

Planen er, at brugsforeningen skal bringes tilbage til omkring år 1870 og både bruges som museum og til forskellige arrangementer. Den skal stå færdig ved udgangen af 2016, som er 150-årsjubilæet for brugsforeningsbevægelsen.

På Nationalmuseet er forsknings- og samlingschef på området for nyere tid og verdenskulturer Christian Sune Pedersen taknemmelig for bevillingen fra fonden.

”Donationen gør det mu-ligt at bevare Danmarks ældste eksisterende brugsforening.

Brumleby er blandt andet med i Kulturministeriets Kulturkanon og er interna-tionalt anerkendt som et førende industrielt mindesmærke med pendanter i både Tyskland og England.

Brumleby og brugsfor-eningen er simpelthen fortællingen om det, der går lidt forud for vores velfærdssamfund,” siger Christian Sune Pedersen på hjemmesiden.