Prøv avisen

Hvorfor fejrer danskerne mortensaften?

Selvom den oprindelige spise mortensaften var gås, har de fleste danske familie valgt at tilberede and i stedet. Det er både billigere og mindre fedt. Foto: Scanpix

Vi spiser and eller gås mortensaften, men hvorfor egentlig?

Stegt and eller gås, kartofler, sovs og rødkål. Det er sandsynligvis de associationer, mange af os får, når nogen siger ”mortens-aften”, en tradition, som mange familier fejrer i aften.

Historien bag mortensaften

Baggrunden for traditionen med andesteg - eller gåsesteg - går helt tilbage til perioden 336 til 397 e.Kr., hvor Martin, som var biskop af Tours, levede. Martin, der på dansk hedder Morten, blev begravet den 11. november, som på dansk hedder mortensdag, mens mortensaften så er den 10. november.

Efter aftjent militærtjeneste blev Martin munk som cirka 20-årig. Han blev forfulgt i sit hjemland, det nuværende Ungarn, og blev fordrevet til Gallien, hvor han slog sig ned i et kloster i Portiers. Her levede han fromt og roligt, og han fik ry af at være en god og hellig mand.

Han fik så godt et ry, at befolkningen i Tours ville vælge ham til biskop, men det var Martin ikke interesseret i. Og lige den del af Martins historie fører til forklaringen på, hvorfor vi spiser and eller gås mortensaften.

Mortensaftens gåsesteg

Historien om ham fortæller, at da indbyggerne i Tours ville udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Gæssene brød sig ikke om besøget, og de skræppede op og afslørede Martin, der blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som biskop over byen.

Som hævn foranstaltede Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor Martin blev afsløret. Sådan fik Martin sin hævn over gæssene.

Selvom gæs var almindelige hos mange bønder indtil 1800-tallet, var deres kød en mere eksklusiv spise, fortæller Bettina Buhl fra Dansk Landbrugsmuseum til TV2. Derfor valgte bønder fra mindre gårde at sælge deres gæs fremfor selv at spise dem, og derfor begyndte man også at spise andre fjerkræ i stedet for gæs.

Fra Martin til Morten Bisp

Efter at Martin var blevet biskop af Tours, levede han på et ensomt sted, som siden blev til klosteret Marmoutier, og senere var han medvirkende til oprettelsen af flere klostre. I 659 blev Martin af Tours helgenkåret, i øvrigt som en af de første, der ikke samtidig var martyr.

I Danmark kom historien om Martin og gæssene første gang på tryk i 1616, altså længe efter Reformationen i 1536. Helgenfesten overlevede denne med det nye danske navn Morten Bisp. Dette kan skyldes, at november var oplagt til fest, da slagtetiden var en af de få gange, man spiste fersk kød, da det meste ellers blev nedsaltet.