67-årig klatrer: Det handler om kontrol i et ukontrollerbart miljø

Et stigende antal danskere får deres motion ved at klatre på stejle klatrevægge eller klippesider i naturen. Trenden er en del af en større interesse for naturen, lyder en forklaring

Michael Hjorth i den californiske nationalpark Yosemite i 2019.
Michael Hjorth i den californiske nationalpark Yosemite i 2019. Foto: Privatfoto.

Efter Michael Hjorth som 25-årig blev introduceret til klatring, var intet det samme. Han blev grebet af den risikable sportsgren, hvor man sikret med reb klatrer på stejle klippesider eller isfyldte bjerge. Hjemme i 1980´ernes København hang han i dørkarmen for at træne fingerspidserne eller gik på jagt med vennerne efter murstensvægge, de kunne klatre på for at træne færdighederne til næste tur til bjergene. 

I dag er det markant nemmere at komme til at klatre i byerne. Klatrehaller med store vægge beklædt med farverige greb og madrasser er de senere år skudt op i de store byer. Klatresporten er nemlig blevet populær. I Dansk Klatreforbund er medlemstallet på ti år steget med næsten 70 procent fra 5.566 til 9.366, og klatrehallerne er blevet så stor en succes, at kæden Boulders har planlagt at bygge 15 nye haller i løbet af de næste fem år. I hallerne dyrkes bouldering, den korteste og mest populære form for klatring, hvor man klatrer i fire-fem meters højde uden sele eller reb og bruger madrasser som sikkerhed.

Michael Hjort, der i dag er 67 år, bruger klatrevægge to gange om ugen og tager ofte til Kullen i det sydlige Sverige for at klatre på klipper i weekenden - af og til uden reb. For ham er risikoen nemlig en væsentlig del af klatresporten.

“Det handler om kontrol i et ukontrollerbart miljø. Man skal være i god fysisk og psykisk form og mestre det, man laver, for at minimere risikoen. Men jeg ved, at spørger man mange af de unge og ældre i klatrehaller, er risikoen uacceptabel. For dem handler det i højere grad om den fysiske formåen,” fortæller han.

Ifølge Dansk Klatringsforbund er moderne klatring en urban sport, hvor klatring foregår på klatrevægge. Klatring i naturen ses som et ekstra lag, der kan lægges ovenpå. Alders- og kønsfordelingen er bred, men 45 procent af forbundets medlemmer er mellem 25-39 år. Man ser også forældre og børn på væggene og en femtedel af forbundets medlemmer er faktisk børn.

Selvom Michael Hjorth også har bemærket, at mange holder sig til kun at klatre indendørs, har han de seneste år også mødt flere klatrere i naturen. For eksempel i Yosemite Nationalpark i Californien, hvor han har været fem gange. Den store nationalpark med de imponerende klippevægge er et mekka for klatrere, og siden han var der første gang i 1994, er det blevet mere overrendt.

Kullen i det sydlige Sverige er for mange danskere det nærmeste sted, hvor man kan klatre på klipper. Her ses Michael Hjorth på en tur i 2020.
Kullen i det sydlige Sverige er for mange danskere det nærmeste sted, hvor man kan klatre på klipper. Her ses Michael Hjorth på en tur i 2020. Foto: Privatfoto.

“Der er kø på alle de flotte, store ruter, selvom de er både fysisk og psykisk vanskelige og tager flere dage at klatre. Man sidder med folk fra New Zealand og Indonesien på klippehylderne og venter på at komme op,” fortæller han.

Ifølge Tau Lenskjold, lektor ved Institut for Design og Kultur ved SDU, som underviser i aktuelle tendenser, er klatring en del af en større udelivs-trend. Det ses både ved, at det er blevet på mode blandt unge at gå i vandrebukser og med karabinhager på gaden, men også ved at flere og flere vender interesse mod naturen og tager på teltture eller spænder klatreskoene.

“Klimaforandringer har sat sig i særligt de unge som en ny form for interesse og et udsyn mod naturen. Og klatringen er en sportsgren, man kan dyrke, mens man har en almindelig hverdag i byen,” fortæller han.

For Michael Hjorth er det fantastiske ved klatring måden at bruge kroppen på. Når han klatrer en rute, er han fuldt koncentreret og fortaber sig i kroppens bevægelser.

“Når man ser en indendørs klatrevæg, ser man grebene på væggen. Men når man bliver mere erfaren, tænker man ikke på de enkelte greb, men på hele sekvensen. Grebet er som et bogstav, hvor hele bevægelsen og ruten er en sætning, nærmest en fortælling. Når man flytter sig på den måde, læser man klippen,” fortæller han. 

Når han er i gang med at klatre, er det ligegyldigt, om det er en grå klatrevæg i en kælder eller 1000 meter over en granitvæg i Yosemite.

“Men når man har lavet den svære bevægelse på en høj væg i Yosemite 500 meter over dalbunden, og man sætter sig på en lille klippehylde og kigger ned på fuglene, der flyver og horisonten i baggrunden, så er naturen pludselig alt.”

Udelivstendensen virker til at være langtidsholdbar, fortæller Tau Lenskjold fra SDU:

“Der er ikke noget, der tyder på, at udeliv på vej ud. Det stemmer overens med, at det ikke ser ud til, at vi er ved at komme klimaproblemerne til livs. Så der er hele tiden nyt brændstof til de her bekymringer men også til interessen for naturen,” fortæller han.

Selvom Michael Hjorth nærmer sig de 70 år, har han ingen intentioner om at stoppe med at klatre. Hverken i klatrehallerne eller på de store klippevægge. I øjeblikket holder han pause som følge af en knæskade efter et fald i Norge, men han glæder sig til at vende tilbage.

“Jeg tror ikke, jeg stopper med det. Jeg synes, at jeg nogenlunde kan klatre de samme ruter som altid. Jeg har lidt stivere led, skal varme lidt mere op, men jeg er sikker på, at hvis jeg holder nogenlunde ved, kan jeg næsten lave det samme, som jeg gør nu, når jeg fylder 80.”

Selvom det kan være irriterende for den erfarne klatrer, at der er mange på klatrestederne, glæder han sig over, at mange unge har fået interesse for sporten. Han holder foredrag om sine ture for at inspirere nye klatrere og har selv været på tur med unge, da hans børn var yngre.

“Der kan være en tendens til, at ældre synes, at det var meget bedre i gamle dage. Men når man sidder i lejren efter en dag, hvor de unge har klatret og ser den glød, de har øjet og entusiasmen og glæden ved at bevæge sig på den måde, er det fuldstændig uforandret,” fortæller han.