”Børneliv foran min altan spreder glæde og håb”

For Else Hyldahl er det en stor glæde under coronakrisen at kunne høre livet fra små børn udenfor

Else Hyldahl har skrevet til Bagsiden om, hvad der bringer hende håb i en coronatid. Foto: Leif Tuxen
Else Hyldahl har skrevet til Bagsiden om, hvad der bringer hende håb i en coronatid. Foto: Leif Tuxen.

Når man som Else Hyldahl på 89 år sidder alene i sin lejlighed på Peter Bangs Vej på Frederiksberg, har coronakrisens begrænsninger i besøg og social kontakt ikke ligefrem hjulpet på følelsen af ensomhed. For halvandet år siden mistede hun sin datter.

Heldigvis har der været hjælp at hente lige uden for vinduet, fortæller den pensionerede billedkunstner til Kristeligt Dagblad, som har efterlyst opmuntrende historier, der giver håb under coronakrisen. Else Hyldahl skriver endvidere til Bagsiden:

”I denne svære tid med corona nyder jeg endnu mere det dejlige forår. Jeg nyder solen i et hjørne af min terrasse. Og lige udenfor er der en bøgehæk ved Den Grønne Sti, der løber tværs gennem Frederiksberg ud til Roskildevej. År ud og år ind tager jeg mig et hvil i solhjørnet. På den anden side af stien er der en vuggestue og børnehave.

Hver eftermiddag, når de små bliver hentet, udspiller sig små dramaer eller små, pudsige situationer. Sommetider står nogle børn stille lige ud for min hæk og udveksler nogle bemærkninger. Andre gange hører jeg kun replikker i forbifarten. Alt sammen er rørende oplevelser for et skjult vidne her på terrassen. En dag var der en lille pige, der med klar røst sagde: ’Mor, ved du hvad?’. ’Nej,’ svarede hun. ’Altså, hvor ser du godt ud!’, sagde barnet. Så var de videre på deres vej,” skriver Else Hyldahl og afslutter med et råd:

”Vi ældre er måske ensomme, men vi skal passe på med at tænke for meget på os selv. Det er godt at interessere sig for andre og lægge mærke til livet omkring én. Det giver nye kræfter.”