Vandmyreløven: Ånden under broen

Om sommeren holder et af Danmarks fineste insekter til ved små, stenede vandløb. Ikke mange kender dem, men de hviler sig tit i vejbroernes skygge, hvor de kan skræmmes op. Det er vandmyreløven

Den døde vandmyreløve og dens skygge. Navnet skyldes dens overfladiske lighed med en myreløve, som den dog ikke er særlig tæt beslægtet med.
Den døde vandmyreløve og dens skygge. Navnet skyldes dens overfladiske lighed med en myreløve, som den dog ikke er særlig tæt beslægtet med. . Foto: Fotos: Michael Stoltze.

Det er vidunderligt at gå på opdagelse i naturen.

I min barndoms dal på Nordbornholm var en af vores store fornøjelser at tage på små ekspeditioner efter underlige dyr i Kampeløkke Å, der strømmede i bunden af dalen bare 100 meter fra huset.

Den lille å var rettet ud, men stadig fuld af sten i alle størrelser, og ved strækningen nærmest huset voksede der træer og krat. Ellers var åen en dyb og lige kanal gennem den opdyrkede dal.

En eftermiddag fandt jeg et stort, florlet insekt i forstuen. Det lå dødt med sine brede vinger stivnet i vindueskarmen. Vingerne havde små pletter, men var ellers glasklare med et meget fint kniplingsmønster af tynde vingenerver.

Vi fandt ud af, at det var en vandmyreløve, og vi læste, at de levede ved bredden af stenede bække. Så huskede jeg, at jeg havde set noget flagre langsomt omkring som en skygge nede ved åen nær broen, hvor vi plejede at lege ”plyspind” om foråret. Det var et godt sted, hvor man kunne klatre ned til vandet, og som om sommeren svandt ind til en lille, kølig bæk, der i skyggen af træer strømmede næsten lydløst af sted mellem baldrian, mærke, pindsvineknop og store sten, som man kunne træde på. Efter få skridt fra sten til sten kom man hen til vejbroens cementrør, der var så stort, at vi kunne krybe gennem det.

Jeg tog ned til åen, og ganske rigtigt: da jeg kom hen til broen, flagrede en lille flok vandmyreløver frem fra røret under vejen. De stod næsten stille i luften, hvor de nærmest mindede om svag røg, inden de satte sig igen i vegetationen, hvor de foldede deres sarte vinger sammen.

Normalt skjuler vandmyreløven sig i skyggen.
Normalt skjuler vandmyreløven sig i skyggen.

Nu bor jeg midt i Almindingen 100 meter fra Rømersbro, som fører en gren af Læsåen under landevejen. Og til min glæde er åen ren og fuld af vandmyreløver.

Jeg har fundet de gråbrune larver, som lever mellem vandløbets sten. Larven har sylespidse, stiletlignende munddele, som den dræber og udsuger små larver og andre smådyr med.

Vandmyreløvens lumske larve.
Vandmyreløvens lumske larve.

Larven er ingen skønhed. Men det er den voksne, som med et vingefang på fire centimeter er den største danske florvinge – den gruppe af netvinger, som blandt andet de grønne guldøjer hører til. Sidste sommer satte en af de sarte vandmyreløver fra Rømersbro sig i solen, hvor den iriserede som en sæbeboble i alle regnbuens farver.

Men ellers flagrer vandmyreløven blot lidt omkring som en næsten usynlig ånd under broen, hvor de færreste ser den.