Hvad adskiller mennesket fra aberne?
I et nyt studie har danske forskere nu fundet frem til, at mennesket har langt færre dna-mutationer end vores nærmeste nulevende slægtninge: de store menneskeaber.
Det vil sige, at vores gener ikke varierer lige så meget fra vores forældres, som de gør hos menneskeaberne.
”Et barn hos mennesker bliver ikke født med lige så mange mutationer som et barn hos en chimpanse. Vores evolution går cirka en tredjedel langsommere end hos de andre primater,” siger Mikkel Heide Schierup, der er professor på center for bio-informatik ved Aarhus Universitet og medforfatter på det nye studie.
Sammen med genetiker Christina Hvilsom fra Zoologisk Have København og bioinformatiker Søren Besenbacher Aarhus Universitet har han sammenlignet den menneskelige mutationsrate med raten hos chimpanser, gorillaer og orangutanger.
Resultaterne tyder på, at menneskets mutationsrate er faldet drastisk inden for de sidste millioner af år.
Ifølge Mikkel Heide Schierup kan man muligvis bruge de forskellige mutationsrater til at finde ud af, hvornår menneskets og de andre store menneskeabers forfædre skiltes og blev forskellige arter.
Kigger man alene på menneskets mutationsrate burde det tage omkring 10 millioner år at nå tilbage til dengang, vi skiltes fra chimpanserne.
”Men tager man højde for, at chimpansers mutations-rate er højere end vores, passer det med, at mennesket adskilte sig fra chimpanserne for cirka 6,6 millioner år siden, og det passer meget bedre med de fossile fund, vi har,” siger Mikkel Heide Schierup.
Det kan forskerne finde frem til ved at lede efter mutationer i chimpansens genom og sammenholde dem med, hvor mange mutationer de bringer videre pr. generation.
Og her tyder det altså på, at det er chimpansens mutationsrate, der stemmer overens med fossilerne.
Mikkel Heide Schierup fortæller, at det er svært at vide, hvornår mutationsraten er begyndt at falde for mennesket. Men han foreslår, at det er sket forholdsvis for nylig. Den kan endda være faldet så sent som for 200.000-300.000 år siden, vurderer han.
Morten Allentoft er enig med Mikkel Heide Schierup i, at det ser ud til at være relativt for nylig, at menneskets mutationsrate er dalet. Og med for nylig menes der altså inden for et spænd, der tæller den sidste million år.
Hvad der kan være skyld i et fald i mutationsraten, er dog svært at sige noget om. Det kan muligvis være en ændring i miljøet og livsbetingelserne, foreslår Morten Allentoft.