Prøv avisen
Påske-traditioner

Derfor spiser vi æg til påske

Æg blev tidligere brugt som gaver til tjenestefolkene. Ofte blev de kogt i for eksempel løgskaller, som giver æggene en flot gylden farve, og derefter poleret med flæskesvær for at få dem til at skinne.

Hønseægget har været en del af påsken i Danmark i hvert fald siden 1600-tallet. Bliv klogere på hvorfor

For de fleste er ægget - både det, hønen lægger, og det, der er fremstillet af chokolade - forbundet med påsken.

Hønseægget har været en del af påsken i Danmark i hvert fald siden 1600-tallet, fortæller museumsinspektør på Frilandsmuseet ved Kgs. Lyngby Anja Jørgensen.

”Hønsene begyndte at lægge æg igen omkring påsketid, efter at de ikke havde lagt æg i den mørke vintertid. Derfor var der mange æg på det tidspunkt, fordi man heller ikke spiste æg i fasten. Æg blev regnet for en luksusvare, som kun de velhavende spiste. Hos fattigere familier, der holdt høns, var æggene forbeholdt videresalg. Kvinderne solgte dem, og vi kender begrebet 'æggepenge', som var de penge fra æggesalget, som bondekonerne fik lov at beholde selv,” siger Anja Jørgensen.

I påsken blev det mange steder en tradition, at man påskelørdag, som også blev kaldt ”skiden lørdag”, da det var den dag, der blev gjort rent til påsken, spiste skidne æg - hårdkogte æg i sennepssovs. Påskemaden påskedag kunne være en klassisk æggekage med flæsk.

Æggene blev også brugt som gaver til tjenestefolkene. Ofte blev de kogt i for eksempel løgskaller, som giver æggene en flot gylden farve, og derefter poleret med flæskesvær for at få dem til at skinne.

”Når tjenestefolkene fik æggene, legede de med dem, før de spiste dem,” fortæller Anja Jørgensen.

Der findes forskellige æggelege. En af dem går ud på at ramme de andres æg, mens man triller dem ned ad en græsskråning.

I dag er det især børn, der både leger med æggene og maler dem. At male æg og hænge dem op på grene er stadig en tradition i mange familier. Christian den Fjerdes datter Leonora Christine er den første til at fortælle os om den tids tradition for at udsmykke æg. I sin beretning fra fængselsopholdet i Blåtårn fra 1663 til 1685, ”Jammers Minde”, beskriver hun et farvet æg, hun har ridset blomster i og foræret væk.

Omkring 1900 kom en tysk tradition til landet, idet vi begyndte at importere sukker-æg og chokoladeæg fra Tyskland.

”Som med mange andre traditioner kom også chokoladepåskeægget fra Tyskland, og snart begyndte de gamle danske chokoladefirmaer som Anton Berg og Michelsen Chokolade at fremstille disse æg efter tysk forbillede,” siger Anja Jørgensen.

Ud over denne mere verdslige forklaring på, at æg hører påske til, er der også symbolske forklaringer.

”Der har altid været en del mystik forbundet med ægget - det, at der er liv bag en hård og gold skal,” forklarer Anja Jørgensen.

Ægget symboliserer graven, som Jesus bryder ud af påskemorgen, eller det kan være et tegn på forår og frugtbarhed - livet, der bryder igennem vinterens hårde skal.