Ændrer det milde vejr pasningen af haven?

En læser spørger, om tidspunktet for beskæring og pasning af roser bør fremrykkes. Mette Østergaard svarer

Billede af stråleplet, de sorte pletter på rosenblade, man kan se i den milde vinter. – Foto: Mette Østergaard.
Billede af stråleplet, de sorte pletter på rosenblade, man kan se i den milde vinter. – Foto: Mette Østergaard.

”Jeg læser haveklummen med stor interesse,” skriver Mette E. Havsteen-Mikkelsen fra Ærøskøbing i en mail til en af Bagsidens haveeksperter, Mette Østergaard.

Læseren har også på nært hold i sin have betragtet det milde vejr og den temmelig grønne farve derude, selvom kalenderen siger januar måned.

Men hvad betyder plusgraderne for pasningen af haven, spørger hun.

”Min lille rosenhave er en oase i et i øvrigt stort vildnis for både får og fugle. Men jeg er og bliver en amatør, især når jeg skal passe roserne. Håber du kan give gode råd,” skriver Mette E. Havsteen-Mikkelsen.

Bagsiden bringer her hendes spørgsmål, som Mette Østergaard efterfølgende be-svarer.

Hvornår skal roserne beskæres? Jeg har altid hørt, at de skulle beskæres inden Dronningens fødselsdag den 16. april, men med det mildere klima må det tidspunkt vel fremrykkes? Det har altid ærgret mig at skulle klippe grene af, der havde allerede udsprungne blade og knopper. Mine roser er engelske og historiske roser. Måske er de sartere?

”Ja, det forekommer jo helt urimeligt i år at skulle vente endnu tre måneder, før rosensaksen kan komme i sving. Vi er dog mange gange blevet snydt af tidligt forår, der pludselig fortryder og giver dage og nætter med hård frost. Har man beskåret hårdt før frosten, kan man risikere, at de knopper, der er tilbage, fryser væk. Den ubeskårne top beskytter knopper længere nede. Men når det er sagt, er det min plan at begynde beskæringen omkring første marts, hvis den milde vinter fortsætter. Du skriver, at du har engelske roser og historiske roser. Jeg vil anbefale, at du begynder med de historiske roser, som jeg helt generelt anser for at være meget robuste roser, og at du slutter med de engelske. Jeg skærer hver tredje til fjerde år de engelske roser helt ned, og de kommer smukt igen.”

Hvordan skal jeg bekæmpe de sorte pletter, der sommetider kommer på planterne og får bladene til at drysse af?

”De sorte pletter på bladene er svampen rosenstråleplet, som er særdeles udbredt i rosenbedene. Netop i denne milde vinter hænger der stadig blade længst ude på visse rosengrene. Er der sorte pletter på bladene, vil jeg anbefale at skære grene med smittede blade væk et stykke under bladene. Det er nemlig sådan, at smitten først og fremmest overlever vinteren på bladene.

Der vil også ligge smittede rosenblade under buskene, og den mest farbare vej for at slippe af med dem, er at sprede et 5 til 10 centimeter tykt lag kompost ud over jorden. Komposten må gerne indeholde lidt dyremøg. Det fremmer nedbrydningen af blade og dermed svampen og gavner rosens vækst til foråret. Overlever strålepletsvampen på bladene, vil de sprede nye sporer ud i luften, når forårsvarmen kommer, og sætte sig på nye friske rosenblade.”

Er et dække af træflis til gavn for roserne?

”Både ja og nej. Et dække over jorden nedsætter fordampningen fra jorden til gavn for roserne. Men der er også visse ulemper. Roser skal jo passes med næring, og de holder af kompost, der giver masser af liv i jorden. I fine engelske haver har jeg set bunddække af friske hestepærer. Er der træflis, bark eller andet dække, er det jo svært at komme til. Dækker man med træflis eller bark, kræver det tilmed ekstra næring til roserne, da dækmaterialet bruger en del af den tilførte næring til nedbrydningsprocessen.”