”Afrikansk tid” skal erstattes af punktlighed

Afrikaneres mangel på punktlighed koster kontinentet dyrt. Nu skal der gøres noget ved det

Traditionelt tager man ikke præcision så tungt i Afrika syd for Sahara. Mange møder op timer eller dage for sent til aftalte, vigtige møder. –
Traditionelt tager man ikke præcision så tungt i Afrika syd for Sahara. Mange møder op timer eller dage for sent til aftalte, vigtige møder. – . Foto: iris.

Danskerne har, vil nogle folkefærd mene, en næsten rigid opfattelse af, hvad det betyder at ”møde til tiden”, og hvad ordet ”aftale” indebærer.

Granvoksne danskere kommer sjældent ret mange minutter for sent på arbejde, hvis de har fast mødetid, ligesom de heller ikke kommer flere timer for sent til andre vigtige møder i privat- og arbejdslivet. Danskere bliver som regel heller ikke væk fra et møde uden at gøre de andre opmærksomme på, at de ikke kan eller vil komme.

Naturligvis kommer danskere også for sent, både på arbejde og til fritidsarrangementer. Men overordnet er danskere et folk, der møder op til tiden og forventer det samme af andre, medmindre de i det mindste har en konkret grund til at blive forsinket.

Anderledes ser det ud i Afrika syd for Sahara, hvor en dansker ikke behøver at opholde sig ret mange timer, før han støder ind i konsekvenserne af begrebet ”African time” (afrikansk tid). Ofte med stor forvirring til følge.

”Afrikansk tid”, der som regel kun bliver italesat i turistsammenhænge og ellers blot taget for givet, betyder kort forklaret, at mange afrikanere, men på endnu mere forvirrende vis ikke alle, ofte møder op timer eller dage for sent til aftalte, vigtige møder. Både i arbejdssammenhænge og i deres privatliv. Hvis de overhovedet dukker op.

Men nu går dén mødekultur ikke længere an, mener lektor i erhvervsøkonomi ved det sydafrikanske Witwatersrand Universitet i Johannesburg Sandile Swana. Lektoren har skrevet et langt akademisk indlæg om sagen på det lige så akademiske og velrenommerede website ”The Conversation”, hvor forskere og intellektuelle fra hele verden deler forskningsresultater og akademiske refleksioner med hinanden.

Afrikaneres mangel på punktlighed koster nemlig kontinentet dyrt, påpeger Sandile Swana, og er ”fundamentalt dødbringende for den socioøkonomiske udvikling”.

Sandile Swana har selv smertefulde erfaringer med sine landsmænds mødekultur. I Sydafrika er det, konstaterer han, ikke ualmindeligt at have indgået en helt specifik aftale med for eksempel et byrådsmedlem, selv møde op til aftalt tid på aftalte sted – for derpå i timevis at cirkle omkring mødestedet uden at se hverken noget til den byrådsrepræsentant, aftalen var lavet med, eller i det mindste en stedfortræder for vedkommende.

Kort og godt kommer der ingen, påpeger han.

”I Polokwane, en stor by i den nordlige ende af landet, brugte jeg således to dage uden nogensinde at møde den regeringsrepræsentant, der havde indgået aftalen. Det kostede ekstra tid og penge – en nat på hotel og mad.”

Begynder afrikanere derimod at overholde deres aftaler, vil det medføre ”innovation, menneskelig udvikling, et større bruttonationalprodukt samt en mere effektiv regering, der tilsammen vil bidrage til den socioøkonomiske udvikling,” mener Sandile Swana, der konkluderer:

”Det er tid til at opgive det udefinerbare begreb ”afrikansk tid.”