Aftenens blodmåne er en hilsen fra fortiden

Månen vil blive rød under en total måneformørkelse, og selvom det er et sjældent syn, er det ikke et nyt syn. Den røde måne kan spores helt tilbage til stenalderen

I 2015 fandt en såkaldt superblodmåne sted. Den var dog del af en anden cyklus. –
I 2015 fandt en såkaldt superblodmåne sted. Den var dog del af en anden cyklus. – . Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Hvis man i aften mellem klokken 21.30 og 23.13 bevæger sig ud for at kaste et blik på himlen, kan man få noget forunderligt at se. Månen vil gemme sig for solen bag jordkloden, hvilket vil resultere i total måneformørkelse.

Aftenens fuldmåne kommer dog til at stå så lavt i horisonten, at rødt lys fra solen kan passere igennem jordens atmosfære og skabe den rustne farve på månens overflade. En blodmåne som denne er i sig selv et usædvanligt syn, men det spektakulære stopper ikke her. For det første bliver det med en varighed på en time og tre kvarter den længste måneformørkelse i det 21. århundrede ifølge Tycho Brahe Planetarium i København.

Derudover har astronom Claus Clausen fra Niels Bohr Institutet i København formået at forbinde den til fortiden. Det viser sig, at folk helt tilbage fra omkring år 3500 f.Kr. har kunnet se samme syn som det, der i aften vil møde nutidens astronomi-entusiaster.

”Det er en forbindelse, der fører tilbage i tiden. Vi kommer ikke til at tale med dem, der levede dengang, men vi kommer til at se præcis det samme, som de gjorde,” siger Claus Clausen.

Nu er det selvfølgelig i forvejen den samme måne, menneskeheden har set på i alle tidsaldre. Det, Claus Clausen henviser til, er, at himmellegemer viser noget forskelligt alt efter årstid, årstal, geografi og cyklus. Derfor findes der uanede sammensætninger af tidspunkter, retninger og vinkler på horisonten, der giver forskellige måneformørkelser, solformørkelser og blodmåner.

Claus Clausen har regnet på månecyklusser, og det gør det muligt for ham at præcisere, hvilken slags man har kunnet se før i tiden.

Måneformørkelser gentager sig med 19 års mellemrum på samme dato og med samme retning. Fuldmånen, der bliver rød i aften, tilhører en hidtil ukendt cyklus og vil komme fra sydøst. Ifølge Claus Clausens beregninger kunne samme fuldmåne også ses i eksempelvis juli 1999 og altså også helt tilbage i stenalderen.

Han har tidligere skrevet speciale i arkæologisk astronomi og har arbejdet med astronomiske fortolkninger af forhistoriske gravhøjes placering i landskabet. Her fandt han blandt andet ud af, at mennesker i stenalderen ikke kun observerede de astronomiske fænomener, men at de også allerede dengang kunne forudsige dem og benytte dem som rituelle markører.

Eksempelvis peger en tredjedel af de såkaldte jættestuer (gravhøje med ukendte funktioner) i Danmark mod netop sydøst. Stenaldermenneskene har sandsynligvis kunnet forudse måneformørkelser ved at observere en begivenhed, som Claus Clausen kalder ”dobbeltsol”.

Især om sommeren går solen ned på cirka samme tidspunkt, som fuldmånen står op på, og når de står over for hinanden på himlen, vil det i op til 10 minutter se ud, som om der er to sole. Det indikerer, at aftenen vil byde på en måneformørkelse.

Ifølge Claus Clausen er vi inde i en periode, hvor der er flere sol- og måneformørkelser i år end normalt, da flere formørkelsescyklusser krydser hinanden. Sådan en periode var der også for 5000 år siden, og klimaet var ligeledes det samme, som vi er på vej mod i dag med stigende temperaturer.

Ingen ved, hvad forfædrene har forestillet sig, når de har set op mod den røde måne på deres himmelvælv. Måske har de tolket den som porten til dødsriget, måske har den været et varsel. I aften kan det være en lejlighed til at skænke fortiden en tanke. Det har Claus Clausen tænkt sig:

”Jeg samler nogle mennesker på badebroen i Dragør. Der skal vi sidde med nogle øl, noget musik og en tanke til dem, der så samme syn for 5000 år siden.”