Ritt Bjerregaard er 75 år, og alderen har hun ingen problemer med. Hun har kunnet fortsætte sit liv uagtet tidens tand og går til foredrag, læser bøger, hører musik og ser sine venner.

”Der er ingen forskel,” siger hun i et tv-indslag, som Center for Sund Aldring på Københavns Universitet står bag.

Her fortæller hun om at blive ældre og om forventningerne til livet i alderdommen.

Det ændrer sig først radikalt, når sygdommen rammer, siger den tidligere overborgmester i København og tidligere medlem af Folketinget (S), der selv er ramt af kræftsygdom.

Men indtil videre ser Ritt Bjerregaard jo strålende ud, påpeger molekylær biolog Claus Desler fra Center for Sund Aldring.

Han ved noget om, hvad der sker med cellerne gennem livet, og hvorfor nogle mennesker bliver syge og andre ikke gør.

”Ritt ligner jo stadig en, der kan cykle til Kap Horn. Det er den gode nyhed. Alderdom er ikke nødvendigvis en forhindring i dag,” siger Claus Desler.

Vi forventer at blive ældre og ældre. Og den forventning er kommet ret hurtigt, mener han og nævner, at man i dag taler om 40’erne som de nye 20’ere og 60’erne som de nye 40’ere.

Ja, livet begynder først, når pensionsalderen er nået.

Det er ifølge aldringsforskeren et udtryk for, at folk bliver overrasket over, hvor meget tid man egentlig har fået.

”Man ser det, når folk taler om at blive gamle. Det er ikke noget, de er bange for. Der er noget med forfængeligheden, at man ikke gider, at huden hænger og ikke kan løbe så hurtigt som tidligere. Men aldringsrelaterede sygdomme er noget helt andet.”

Sygdomme gør aldring svær

Forskeren taler om kræft, demens og muskelsvind. Det er sygdomme som disse, der gør alderdommen svær eller uudholdelig.

”Først her kommer fornemmelsen af, at kroppen svigter én. Og det er den helt store udfordring for fremtiden. Der er sket en revolution i aldersgennemsnittet, men det er de aldringsrelaterede sygdomme, som plager os og slår os ihjel. Og når vi alle bliver ældre og ældre, stiger risikoen for at blive ramt af en sygdom.”

Det er ikke, fordi vi nødvendigvis skal kunne blive 200 år gamle, men fordi sygdomme som demens, kræft og diabetes oftere er stærkt forbundet med aldring, påpeger han:

”Den absolut største fælles risikofaktor for disse sygdomme og andre er, hvor gamle vi er. 90 procent af alle nyopdagede cancertilfælde er fundet hos mennesker på 50 år eller over. Ved at studere cellernes udvikling igennem hele livet, kan vi finde ud af, hvorfor de ændrer sig, som de gør, og øger risikoen for disse sygdomme,” siger han.

I dag ved forskerne meget om cellernes reaktioner, og hvad der får dem til at forandre sig. De har dog ikke endegyldigt fundet ud af, hvordan man forhindrer disse forandringer.

”Men vi er i stand til at angribe kræft bedre end for 15 år siden, og vi håber på i den nære fremtid at kunne identificere demenssygdomme meget tidligt, så vi kan forebygge sygdommene. Og vigtigst af alt forstå kroppen, og hvad der skal til for at forhindre den sygelige aldring,” siger Claus Desler.

Aldring handler også om livsstil

Det handler i høj grad om livstil, påpeger han. Derfor er det godt at være opmærksom på følgende ifølge forskeren:

Undgå at udsætte cellerne for skader. Den værste gift er rygning. Kost og alkoholforbrug er også afgørende.

Hold øje med kroppen og de tidlige tegn på forandringer, som måske kan indikere, at celler er i gang med at forandre sig til kræftceller.

Hold dig aktiv hele livet. Det er aldrig for sent at starte med at være aktiv. Det er den bedste forebyggende indsats over for alderdomsrelaterede sygdomme.