”Først skal du anskue synet af øllen. Ser det godt, appetitligt ud? Det skal stå smukt i glasset.”
Det siger ølekspert Carsten Berthelsen, som nogle læsere måske kender fra TV 2’s tilbagevendende Natholdet-julekalender.
”Så snuser jeg til det og får aromaen i næsen. Aromaen skal helst være en herlig kombination af det bitre og det søde,” fortæller ølkenderen, der har skrevet 10 bøger om de gyldne dråber.
Øl er vanvittigt sundt, fordi der i rigtig god øl er vigtige B-vitaminer.
Danskerne elsker nemlig øl – også uden eller med meget lave alkoholprocenter i. Der gled 7,3 millioner liter alkoholfri øl hen over danskernes ganer sidste år. Det lyder måske umiddelbart af meget, og det er det også. Faktisk næsten fire gange mere end i 2014. Carsten Berthelsen har et bud på, hvorfor de kulhydratfattige dråber hitter:
”De er blandt andet opstået som et alternativ til sodavand og de mange mineralvandssorter, der er på markedet. Og fordi mange ikke vil undvære smagen af malt og humle. Lad os ta’ en øl til maden! I disse tider, hvor vi helst skal undgå for fed mad og helst dyrke lidt mere motion, tilvælger flere og flere det sundere, alkoholfrie alternativ.”
Siden de første vandede forsøg på nulprocents-øl ramte supermarkederne i 1990’erne, er der sket meget med både forbedrede produktionsmetoder og specialgær. Nu har man nået endnu en milepæl i udviklingen.
To forskere fra Københavns Universitet har skabt en brygningsmetode, som kan redde den autentiske humlesmag, vi kender fra konventionelle øl.
”Det, som alkoholfri øl mangler, er smagen af aromahumle. Når man varmer øllet op for at fordampe alkoholen, ødelægger man samtidig aromastofferne fra humlen,” forklarer en af forskerne bag projektet i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet og fortsætter:
”Efter flere års forskning har vi nu fundet en måde at producere en gruppe af små molekyler kaldet monoterpener, som er dem, der giver humlesmagen. Når øllet er færdigt, tilsætter vi molekylerne og giver på den måde den tabte ølsmag tilbage.”
Udvandet indtag
Morten Fogdahl-Wiese, der er brygmester i mikrobryggeriet Beard Brew, har tidligere eksperimenteret med alkoholfri øl. Det er dog aldrig blevet sat i produktion, og han peger på tre ting, der ifølge ham mangler ved den alkoholfrie øl i dag.
”Øllet er alt for udvandet for min smag. Jeg mangler en maltkrop, en humlekrop og den sødlige smag, som alkohol giver. Den vigtigste af disse er rundingen fra aromahumlen,” siger brygmesteren, der ser et enormt potentiale i forskningsprojektet, som han kalder en ”udstrakt hånd” til innovative ølbryggere. Han forudser, at der vil blive kamp mellem bryggerierne for at stå først i køen til de nye molekyler, når de bliver tilgængelige på markedet. Planen er, at det sker i efteråret 2023.
Ud over muligheden for en bedre smag fremhæver Morten Fogdahl-Wiese, at metoden vil give et reduceret CO2-aftryk og færre produktionsomkostninger. Alkoholfrie øl er ikke billige at producere, og det hjælper næppe på sagen, at Carlsberg netop har varslet råvareprisstigninger i det kommende år. Det er dog ikke alle typer øl, som nødvendigvis vinder stort på den nye forskning fra KU.
Hvor eksempelvis stouter og portere typisk har en mørk, maltfyldig smag, er blandt andet india pale ales (IPA) mere afhængige af den bitre og frugtige humlesmag. Derfor er forskningen altså godt nyt for de mange IPA-entusiaster derude.
Og det er ikke ligegyldigt, at vi måske i fremtiden kan vælge et smagsfuldt og alkoholfrit alternativ. Ifølge Carsten Berthelsen er øl i moderate mængder godt for os.
”Øl er sundt, fordi det indeholder mange vigtige B-vitaminer. At drikke ufiltreret øl er det allerbedste. Så hvis vi ovenikøbet formår at fremstille nogle øl, som ikke har voldsomme procenter i, så er det en virkelig sund drik,” siger ølentusiasten.
I dag findes knap 100 alkoholfrie danske øl på markedet.
Stabilt lavpunkt i ølsalget
Siden danskernes forbrug af alkoholfri øl satte kursen opad med raketfart, er det samlede ølforbrug i vores ølglade land dog stagneret. Louis Illum Honoré, som er kommunikationschef for Bryggeriforeningen, fortæller:
”Forbruget af øl var støt faldende siden 1950’erne og indtil for seks-syv år siden. Siden da har det volumenmæssigt ligget stabilt.”
Danskerne køber med andre ord ikke flere øl generelt, men bestemt flere af den alkoholfattige slags. Tre procent af ølsalget fra Bryggeriforeningens medlemmers indeholder mindre end 0,5 procent – grænsen for, hvornår man må kalde den alkoholfri.
Uanset hvad man må mene om trenden, så er der ingen tvivl i den afsluttende bemærkning fra Carsten Berthelsen:
”Ølsmagen er – det kommer vi ikke udenom – ganske unik på denne jord.”