Alle husker ”hutlihut”

De fleste danskere husker, hvor de var, da Danmark vandt EM-guld for 25 år siden. Sejren rørte også tidligere biskop Kjeld Holm, som deltog i folkefesten

Fodboldspiller Kim Christofte og landstræner Richard Møller Nielsen på æresrunde med Dannebrog efter sejren mod Tyskland. Husker du også, hvor du var, og hvad du lavede for 25 år siden, da Danmark endelig slog tyskerne? –
Fodboldspiller Kim Christofte og landstræner Richard Møller Nielsen på æresrunde med Dannebrog efter sejren mod Tyskland. Husker du også, hvor du var, og hvad du lavede for 25 år siden, da Danmark endelig slog tyskerne? – . Foto: Kim Agersten/ritzau.

”Ja, ja, ja, ja, ja, ja, ja – hutlihut!”, råbte kommentator Flemming Toft, da John Faxe Jensen i dag for 25 år siden ramte bolden bedre end nogensinde og sendte Danmark mod guld i EM-fodboldfinalen mod Tyskland.

Artiklens forfatter mindes selvfølgelig tydeligt, hvordan Faxes scoring udløste et jubelbrøl hjemme i stuen hos forældrene, og en sko ramte loftet og efterlod et sort mærke i den hvide maling. Og sådan husker mange, hvor de var lige præcis den aften den 26. juni 1992. En aften, der satte et aftryk i deres hukommelse og i hele den danske bevidsthed.

En af dem, for hvem EM-sejren var noget helt særligt, er tidligere biskop Kjeld Holm, der deltog i folkefesten i gaderne i Aarhus.

”For mig står 1992 i et særligt lys,” siger Kjeld Holm, der mener, at erindringen for nu et kvart århundrede siden fortjener at blive fastholdt.

Da Faxe og Kim Vilfort sendte tyskerne hjem med sølv, sad biskoppen i sit hjem i Vejlby-Risskov med en god ven, fortæller han. De tog ned i byen sammen med tusindvis af mennesker og deltog i den euforiske folkefest. ”Jeg har vist aldrig fået så mange knus af fremmede mennesker som den aften,” husker Kjeld Holm om den historiske begivenhed.

Det kan ikke være mange danskere, der ikke på en eller anden måde blev påvirket af det usandsynlige, der skete, da vi blev europamestre. Den slags historiens vingesus, der printer sig fast i hukommelsen, kalder psykologiforskere for ”blitz-erindringer”. Det er begivenheder, der følelsesmæssigt rører os så dybt, at vi husker ret præcist, hvor vi var på tidspunktet, enten ved at vi oplevede dem selv eller hørte om dem gennem medierne.

Det gælder eksempelvis mordet på John F. Kennedy i 1963 og terrorangrebet mod World Trade Center i New York den 11. september 2001. 9 ud af 10 af os husker dagen for angrebet ned i mindste detalje ifølge en undersøgelse fra Aalborg Universitet.

EM-guldet er den største sejr i dansk sportshistorie, vil mange mene. Men det var også mere end det. Vi bankede tyskerne og fik sat en stopper for den danske mindreværdsfølelse, der går helt tilbage til 1864. Kjeld Holm kalder dog den danske tabermentalitet for en myte, men 1992 var det første opgør med den, mener han og peger på, at vi danskere har meget få fælles oplevelser, der skaber den så populære samhørighed.

”Den kollektive erindring er i vore dage udelukkende knyttet til spektakulære begivenheder eller den mediebårne virkelighed,” siger Kjeld Holm og nævner netop EM-triumfen i 1992, terrorangrebet i USA den 11. september 2001 og tv-serien ”Matador”.

EM-jubilæet i dag bliver markeret på mange måde, og i Aarhus danner rådhuset ramme om en udstilling med effekter fra dengang og et stort billedmateriale fra den historiske begivenhed, danskerne formentlig aldrig vil glemme.