Det kan virke forvirrende med helgener, sjæle og uhyggelige monstre, som præger denne tid. Derfor kommer her en forklaring på forskellen på allehelgensdag, som falder på søndag, allesjælesdag og halloween, som sendte små spøgelser og monstre på gaderne efter slik i mandags.
Allehelgensdag
Det er en kristen højtid, hvor man mindes de døde. Under pave Gregor i 800-tallet blev den fastlagt til at ligge den 1. november, og allehelgensaften ligger derfor aftenen før, den 31. oktober. Men ikke i Danmark – her fejres helligdagen den første søndag i november. Oprindelig var allehelgen en dag, hvor man kunne fejre alle de helgener, der ikke havde deres egen dag.
Datoen for allehelgensdag er anderledes i Danmark, fordi helligdagen blev rykket med Struenses helligdagsreform i 1770 til at ligge den første søndag i november, og der har den ligget siden.
Allesjælesdag
En katolsk helligdag. Hvor allehelgen er en fejring af martyrer og helgener, som var blevet frelst, gik man på allesjælesdag i forbøn for de almindelige døde, der befandt sig i Skærsilden, og bad for, at deres pinsler ville blive forkortet.
Da Danmark var katolsk i middelalderen, blev allesjælesdag fejret den 2. november, men med Reformationen blev den afskaffet. I katolske kirker fejres allesjælesdag stadig mandagen efter første søndag i november med sjælemesser, processioner og andagter på kirkegården.
Allehelgensgudstjenesten i folkekirken er stadig inspireret af allesjælesdag, for med Reformationen blev der også gjort op med helgendyrkelsen, og man fejrer derfor ikke længere de afdøde helgener. I stedet mindes man nyligt afdøde venner og familie. Typisk vil navnene på de døde i sognet blive læst op, og der vil blive tændt et lys for dem.
Halloween
Den uhyggelige aften falder samme dag som allehelgensaften, den 31. oktober, og ordet halloween er da også en sammentrækning af det engelske ord for allehelgensaften, “All Hallows’ Eve”. Men halloween er en blanding af kristne og hedenske traditioner, hvor allehelgen smeltede sammen med den keltiske helligdag samhain.
På samhain var afstanden mellem de døde og de levende særlig kort, og kelterne klædte sig ud og tændte lys for at holde genfærdene væk. Halloween er derfor karakteriseret af udskårne græskar og udklædte børn, der går fra dør til dør for at bede om slik – mens allehelgen udelukkende fejres i kirken og på kirkegården.