Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Amerikansk mand har fundet Jesus i sin tortilla

SE VIDEO På den første dag i fasten fandt en amerikansk mand Jesus afbildet i sin mors aftensmad

David Sandoval fra New Mexico i USA fik sig noget af en overraskelse, da han sidste onsdag var til middag hos sin mor.

Midt på middagstallerkenen lå en friskbagt tortilla. Sandoval skulle netop til at sætte tænderne i den lækre tortilla, da det gik op for ham, at Jesus var afbilledet i middagsmaden. Det skriver den amerikanske avis christianpost.com. LÆS OGSÅ: Amerikansk kirke erstatter salmer med Lady Gaga

Det første, Sandoval gjorde, var at vise tortillaen til sin mor:

Jeg viste tortillaen til min mor, og hun havde fuldstændigt den samme reaktion: Åh Gud!, udtaler Sandoval til den lokale tv station Koat Tv.

Hvad der er endnu mere besynderligt er, at middagen var en fejring af den første dag i fasten, dagen efter Mardi Grass:

Det var virkelig besynderligt, at det var den første dag i fasten, siger Sandoval og fortsætter: New Mexico har altid været kendt for, at der sker spændende ting under fasten.

Efter at det første chok havde lagt sig, tog Sandoval et billede af madpandekagen og lagde det ud på Facebook:

Alle, der har set billedet, siger, at de kan se Jesus i Tortillaen. Folk kalder det et mirakel, udtaler Sandoval Koat Tv.

Du kan se nyhedsindslaget fra Koat tv her.

Det er langt fra første gang, at profeten er dukket op i amerikanernes fødevarer. Flere gange tidligere har amerikanere hævdet, at Jesus har været afbildet i en tortilla, en skive toastbrød eller en fiskepind. På Youtube.com ligger der en musikvideo, der viser de mange Jesus-afbildninger: