Den italienske afdeling af fastfood-giganten McDonald’s har lige lagt sag an mod byen Firenze. Firmaet kræver 132 millioner kroner i erstatning, fordi det har fået afslag på at sælge burgere i byens gamle centrum, på pladsen lige foran domkirken, der er et af landets største turistmål.
Det er blot det seneste af en lang række eksempler på det noget anstrengte og til tider underholdende forhold, som italienerne har til McDonald’s. Sådan har det været, siden kæden arriverede i støvlelandet for 30 år siden. Den blev set som en invasion af dårlig smag og et angreb på italiensk mad og kultur, så der var vild ballade og blev kastet med æg, da McDonald’s åbnede tæt på Den Spanske Trappe i Rom.
En af modstanderne dengang som nu var journalisten Carlo Petrini, der nok tabte dét slag, men som svar dannede den i dag verdensomspændende og meget indflydelsesrige slowfood-bevægelse.
Andre steder i landet som i Milano har velkomsten været varmere, når McDonald’s har åbnet endnu en butik. I dag har de over 500 restauranter i Italien, men selvom mange især unge italienere kan lide maden, så bliver der generelt set ned på både menuen og det bombastiske gule og røde M-logo. Og kæden skal ikke sætte en finger forkert, før fordømmelsen er total.
Det blev for eksempel kritiseret voldsomt, da McDonald’s sidste år fik lov til at sælge burgere på verdensudstillingen Expo, der som tema havde sund og bæredygtig mad til alle. Og et reklamespot fik en mindre krig til at bryde ud.
Det viser en far, mor og søn, der er ude at spise på pizzeria, men da de skal bestille, og tjeneren spørger drengen, hvad han vil have, svarer han: et happy meal (en børnemenu fra McDonald’s, red).
Det blev øjeblikkelig stemplet som et angreb på den italienske pizza, og dermed en del af landets identitet, og blev ligefrem en sag i parlamentet.
I pizzabyen Napoli brugte de ord som blasfemi og sva-rede igen ved at lave et andet spot, der blev modtaget med jubel: En lille dreng står med sin far i hånden i en kø hos McDonald’s, og da han bliver spurgt, hvad han vil have, slår han på italiensk manér ud med hånden: ”Far! Hvad er det her for noget schifezza (møg). Jeg vil have pizza.”
For nylig fik fastfood-imperiet også kardinaler på nakken, da de besluttede at rykke ind på en ny adresse tæt på Peterspladsen i Rom, og i Firenze blev den folkelige modstand mod projektet hurtigt så stor, at byrådet, der først var positivt, snart vendte rundt.
Kæden, der ellers ofte kalder sig selv McItalia og forsøger at forbedre det klemte image på alle måder, blandt andet ved at bruge italienske råvarer i udstrakt grad, havde ellers tilbudt at indrette restauranten i Firenze på en mere diskret og indbydende vis end sædvanligt og ville også sælge lokale madvarer. Men ”NO” til McDonald’s på kirkepladsen, som det hedder på en Facebook-side for modstanderne, der hurtigt fik tusinder af følgere.
Ordet fastfood har definitivt en dårlig klang i Italien, men det vil ikke sige, at italienerne ikke går ind for mad, der kan laves tjept. Så i dag står den på god og hurtig italiensk mad. En variation af klassikeren saltimbocca, der kan laves på under 10 minutter.
8