”Jeg har fulgt med i indlæggene omkring dugen fra 5. maj 1945,” skriver Kirsten Rykind-Eriksen til Bagsiden. Hun henviser til oprulningen af historien om en særlig mindedug broderet med navne og motiver, som man har kunnet læse om den seneste uge. Dugen dukkede op i en genbrugsbutik på Fur sidste år og tilhørte oprindeligt en præst og modstandsmand i Herlufsholm. I går kunne Bagsiden berette, hvordan dugen blev lavet af den kunstneriske organisthustru Inger Larsen efter Befrielsen.
Det viser sig dog, at denne dug ikke er den eneste af sin slags.
Læser Kirsten Rykind-Eriksen oplyser nemlig, at en broderet dug med navne på som den efterlyste befrielsesdug også blev lavet af fanger i Frøslevlejren under krigen, og at den måske var en inspiration til 5. maj-dugen fra Herlufsholm, hvor der var en kreds af modstandsfolk.
”Der hænger en lignende dug i Frøslevlejrens Museum. Fangerne skrev deres navne på dugen, og en eller måske flere personer broderede navnene,” skriver Kirsten Rykind-Eriksen, der er etnolog, mag.art. og formand for Grænseforeningen Vejle Vesteregn.
Og ganske rigtigt har museet en sådan dug hængende ved indgangen, fortæller museumschef Henrik Skov Kristensen.
Han kan endda supplere med yderligere informationer om historien bag denne dug broderet med en masse navne samt et billede af lejren i midten og årstallet 1944. Frøslevlejren var en dansk interneringslejr i Frøslev Plantage ved Frøslev i Sønderjylland.
”Dugen blev påbegyndt enten i slutningen af 1943 eller i hvert fald i 1944 i Horserødlejrens kvindeafdeling. Og da fangerne her blev flyttet til Frøslevlejren i august 1944, tog de kvindelige fanger dugen med og broderede autograferne, der var skrevet på dugen, ind i den. Da der kom mænd til lejren i en anden barak, skrev nogle af disse også deres navne på. Dugen blev færdigsyet efter krigen af en kvindelig medfange, da hun befandt sig på sanatoriet efter at have været i Ravensbrück-lejren. Så dugen har været lidt omkring,” fortæller Henrik Skov Kristensen.
Han ved ikke, om der er en særlig tradition bag den slags duge og mindes kun at have set en anden lignende fra en kvindeafdeling. Så noget tyder på, at der findes flere, mener han. Museet modtog dugen fra en af fangerne eller en pårørende, efter at det åbnede i 1968.
Måske var der i den periode rent faktisk tradition for at brodere duge med navne på. En anden læser, Vinni Wederkinch, har også kontaktet Bagsiden og oplyser, at hendes mor engang lavede en fødselsdagsdug til lillebroderen, og at den efterfølgende blev brugt ved hans fødselsdage.
”På dugen var blandt andet broderet hans fødselsdato, den 7. marts 1946, og gæsterne blev bedt om med kuglepen at skrive deres navn, som min mor efterfølgende broderede,” siger hun.
Har du viden om minde- eller fødselsdagsduge, så skriv til bagsiden@k.dk.
