Da den unge adelsmand Tycho Brahe om aftenen den 11. november 1572 kiggede op på stjernehimlen, så han det, han siden beskrev som det største af alle mirakler, der er indtruffet i naturen siden verdens skabelse.
Tycho Brahe havde både studeret filosofi og jura, men på et tidligt tidspunkt havde han fattet interesse for himlen og besluttet sig for at vie sit liv til astronomien.
Det, han så den mørke efterårsaften i Skåne, da han rettede sit blik mod stjernebilledet Cassiopeia, var en hidtil uset stjerne, som vi i dag ved var en supernova kaldet SN 1572, en eksploderende stjerne i en afstand af cirka 9000 lysår fra Jorden. Det vidste Tycho Brahe ikke, men han vidste godt, at det var en stjerne, han havde set, og det beviste han gennem meget omhyggelige observationer. Han beskrev sine iagttagelser i skriftet De nova stella (Om den nye stjerne, 1573), der i dag regnes som en af astronomihistoriens klassikere, og som allerede dengang satte Tycho Brahe på verdenskortet som en førende astronom.
LÆS OGSÅ: Stjerneskud og planetvals på stjernehimlen i 2014
Han blev så anerkendt, at han i 1577 fik overdraget øen Hven af kong Frederik II, hvor han opførte slottet Uranienborg, hvor han både boede og havde sit observatorium. I sin tid her gjorde han mange vigtige astronomiske opdagelser.
Det etablerede verdensbillede på Tycho Brahes tid stammede fra antikkens Grækenland: fra Ptolemaios (cirka 100-165), hvis Almagest fra cirka år 150 var den traditionelle astronomis hovedværk og fra Aristoteles (384-322 f.Kr.), hvis opfattelse det var, at stjernehimlen var uforandelig. Aristoteles mente, at der fandtes faste krystalhimmelsfærer, der bar planeterne rundt i deres omdrejninger om jorden.
Tycho Brahe beviste, at denne opfattelse af verden var forkert.
I bogen Om de nye fænomener i æterverdenen fra 1588 skrev Tycho Brahe: Det kan fastslås med tilstrækkelig sikkerhed, at hele himlen er gennmemsigtig og klar og ikke fyldt med faste og virkelige sfærer.
I dag ved astronomerne, at det langtfra var alle aspekter af det tychoniske verdensbillede, der var rigtige, men når Tycho Brahe alligevel har en helt særlig position i astronomiens historie, skyldes det ifølge Helge Kragh, der er professor i videnskabshistorie ved Aarhus Universitet to ting.
Han gjorde op med det traditionelle verdensbillede, som gik tilbagte til de gamle grækere, og så indførte han meget præcise målemetoder. Men sine overlegne instrumenter, som han selv havde designet, opnåede han en hidtil ukendt nøjagtighed i astronomien. Han tog sine data alvorligt og gjorde dem til grundsten i den astronomiske videnskab. Sidenhen har man reproduceret hans målinger og beregninger, og det har vist sig, at de var eventyrligt præcise, fortæller Helge Kragh.