Athen og Korinth – fokus på antikkens attraktioner

Tag med Kristeligt Dagblad og Mols Rejser på kulturhistorisk rejse til Athen og Korinth fra den 29. oktober til den 2. november 2018

Denne rejse går til det antikke Grækenland og de steder, hvor historien emmer ud af enhver sten og enhver museumsgenstand, som for eksempel på Akropolis. – Fotos: Mols Rejser.
Denne rejse går til det antikke Grækenland og de steder, hvor historien emmer ud af enhver sten og enhver museumsgenstand, som for eksempel på Akropolis. – Fotos: Mols Rejser.

Det antikke Grækenland har på mangfoldige områder lagt grunden til den vestlige kultur og åndsliv. Her blev kimen til begreber som demokrati, politik, filosofi, etik, skuespil, historie, sport, veltalenhed, lægevidenskab og skønhedsidealer grundlagt.

Cirka 500 år f.Kr. blomstrede der i Athen og Korinth et aktivt og frodigt miljø for filosoffer og intellektuelle frem – her levede blandt andet Sokrates, Platon og Aristoteles. Her udvikledes en lang række intellektuelle begreber, som hele vort livssyn og selvforståelse stadig hviler på.

Fra grækernes religiøse fester opstod det græske skuespil. Det var både tragedier og komedier. Alle folk havde gratis adgang til skuespillene, og fra disse græske skuespil stammer nutidens teater og film. På rejsen til Athen besøger vi et par af de gamle antikke teatre, blandt andet Dionysos-teatret ved foden af Akropolis med plads til 15.000 tilskuere og det antikke teater i Gl. Korinth med plads til 18.000 tilskuere.

Som besøgende kan man endnu glædes over den skønhed, som grækerne dyrkede i de smukke bygningsværker: templerne, søjlegangene, basilikaerne, torvepladserne, sportspladserne, teatrene og meget mere. På rejsen oplever vi flere antikke bygningsværker, blandt andet templet Parthenon viet til Athena og Erechtheion-templet, der er kendt for sine karyatidesøjler med kvindefigurer.

Skønheden blev ikke blot dyrket i bygninger, men også i den atletiske menneskekrop og øvrige kunstretninger. På Athens Nationalmuseum opleves smukke skulpturer, de gamle fresker fra Thira, Agamemnons dødsmaske blandt meget andet.

Det er en sjælden smuk oplevelse at besøge de gamle antikke steder, hvor historien emmer ud af enhver sten og enhver museumsgenstand. Mærk følelsen af at spadsere på de gamle brosten, hvor Sokrates, Platon, Archimedes og også vor kristne Paulus spadserede. I Gamle Korinth står resterne af den gamle talertribune, hvorfra Paulus talte. Der vil også være besøg i katedralen, sejltur på Korinth-kanalen og spændende byvandringer.

Rejsen henvender sig til alle – både til dem, som gerne vil blive klogere på antikken, og de, som har en større forhåndsviden. Den danske rejseleder er særdeles vidende og vil engageret fortælle, introducere og perspektivere alle besøg – både Grækenlands fortid og nutid bliver berørt.

Læs mere om rejsen her

Lise Mols er rejseekspert.

Tag med på sejltur på Korinth-kanalen.
Tag med på sejltur på Korinth-kanalen.
Akropolis
Akropolis
Zeus-templet.
Zeus-templet.