Hvert år, når mælkebøtter blomstrer mest intenst i maj, bemærker nogle mennesker en hvid sommerfugl med orange vingespidser.
Andre ænser den ikke, for den sarte aurora findes kun i vores bevidsthed, hvis man åbner sine sanser og giver sig tid til at iagttage den og lære den at kende. Det er der heldigvis flere og flere, der gør, og fra at have været ret ukendt er sommerfuglen ved at blive en at de mest populære forårsbebudere i haven. På sociale medier er aurora, som er opkaldt efter morgenrødens gudinde, i hvert fald suverænt den mest fotograferede sommerfugl i maj. Begejstringen over den er stor, hvad enten det er gensynets glæde eller lykken ved at finde den i sin egen have og opdage, hvor fortryllende den er.
Fornøjelsen bliver ikke mindre, efterhånden som man bliver fortrolig med auroraens liv gennem året. Det hele begynder en lun solskinsdag sidst i april eller først i maj, hvor de første hanner kryber ud af pupperne og begynder at flyve omkring, drikke nektar og vise deres orange vinger. Siden klækker hunnerne, der ligner hvide kålsommerfugle, fordi de mangler hannernes orange.
Når puppen revner, og sommerfuglen kæmper sig ud, har den helt sammenkrøllede vinger, men de strækker sig og når fuld størrelse efter nogle få minutter og hærder på et par timer, hvorefter den fuldendte skabning er klar til at flyve ud i verden. Hannen har én opgave: at finde sig en hun og parre sig. Hunnen har flere opgaver: at lokke en han til, parre sig, finde de rigtige værtsplanter og lægge æg på dem. Hanner lever højst tre uger og hunner højst fire uger – hvis de er heldige altså!
Når hunnen er ny og flyveklar, begynder hun at udsende dufte, der lokker hanner til, og hun vil som regel blive parret første dag. De små, flaskeformede æg, som hun omhyggeligt klæber fast på planterne, er blot 1,2 millimeter lange, men lette at finde, fordi de bliver skrigende orange efter et par dage.
Når der er gået en god uge, kryber den lille larve ud af ægget, æder æggeskallen og går derefter i gang med at fortære plantens umodne frugter. Larverne er kræsne og æder kun frugter (skulper) af korsblomstfamilien, hvor engkarse, løgkarse og rucola er tre af de foretrukne arter. I køkkenhaven er det heldigt, at auroralarven kun æder rucolaens grønne skulper, så mennesket og sommerfuglen deles på smukkeste vis om planterne.
Fire uger senere spinder den sig fast i vegetationen med en silkesnor om livet og bliver til en elegant, spidssnudet puppe. Den sidder stiv og bleg sensommer, efterår og vinter i samfulde 10 måneder, indtil den en lun forårsdag får farve under huden, så man kan se den indestængte sommerfugls miniaturevinger. Så revner den, auroraen kryber ud, og ringen er sluttet. Forvandlingens mirakel er en realitet.
Hvis du åbner sanserne og sørger for lidt løgkarse, engkarse eller overvintrende rucola, kan du opleve morgenrødens gudinde fortrylle haven og følge med i sommerfuglens liv.
Det bliver man glad af. God fornøjelse!