Avisens læsere viser julekrybbens mangfoldighed

Stentøj og strik - Kristeligt Dagblads læsere har allerede indsendt mange forskellige krybbebilleder

Denne julekrybbe er indsendt af Knud Clement fra Middelfart på Fyn. Han skriver blandt andet, at ejeren af krybben, født 1896, blev soldat i Første Verdenskrig og måtte gøre tjeneste for Tyskland. Familien var og blev dog dansksindet, og også julekrybben viser, at familien foretrak at se budskabet tilkendegivet på modersmålet dansk: På et stykke karton skrev man teksten ”Ære være Gud i det Høje” og klæbede det hen over den tyske tekst, der derved blev skjult. -
Denne julekrybbe er indsendt af Knud Clement fra Middelfart på Fyn. Han skriver blandt andet, at ejeren af krybben, født 1896, blev soldat i Første Verdenskrig og måtte gøre tjeneste for Tyskland. Familien var og blev dog dansksindet, og også julekrybben viser, at familien foretrak at se budskabet tilkendegivet på modersmålet dansk: På et stykke karton skrev man teksten ”Ære være Gud i det Høje” og klæbede det hen over den tyske tekst, der derved blev skjult. - . Foto: Knud Clement.

Bagsiden opfordrede i lørdags avisens læsere til at indsende billeder af deres julekrybber med skildringer af beretningen om Jesu fødsel i Betlehem. Mange har allerede reageret, og vi siger tak og bringer i dag nogle af de indsendte billeder.

Krybben her er hjemmelavet i cirka 1970, skriver Annigrete Jensen-Fangel fra Kastrup ved København. Hendes mand lavede huset, mens hun strikkede og syede personer og dyr. Deres tre piger så på, og derfor kalder hun det ”et dejligt fælles projekt”. Krybben har siden været fremme hvert år til jul.
Krybben her er hjemmelavet i cirka 1970, skriver Annigrete Jensen-Fangel fra Kastrup ved København. Hendes mand lavede huset, mens hun strikkede og syede personer og dyr. Deres tre piger så på, og derfor kalder hun det ”et dejligt fælles projekt”. Krybben har siden været fremme hvert år til jul. Foto: Annigrete Jensen-Fangel
Pensioneret sognepræst Jette Holm skriver, at hun i flere år har lavet figurer i stentøj til julekrybber. Sidste år blev den første givet til kirken i Lisbjerg ved Aarhus, hvor hun bor. Den udstilles i våbenhuset i adventstiden. Nevøernes børn får desuden hvert år til jul et par ekstra figurer til deres julekrybbe. I år bliver det blandt andet de hellige tre konger, som ses på billedet.
Pensioneret sognepræst Jette Holm skriver, at hun i flere år har lavet figurer i stentøj til julekrybber. Sidste år blev den første givet til kirken i Lisbjerg ved Aarhus, hvor hun bor. Den udstilles i våbenhuset i adventstiden. Nevøernes børn får desuden hvert år til jul et par ekstra figurer til deres julekrybbe. I år bliver det blandt andet de hellige tre konger, som ses på billedet. Foto: Jette Holm