I et lille udstillingslokale på det store kunstmuseum i København er der vendt op og ned på tingene for en stund. Eller rettere ind og ud. Noget er i hvert fald ikke, som det plejer på Statens Museum for Kunst.
Her hænger 54 værker lige nu med forsiden vendt mod væggen, så man kun ser brune trærammer, plettede lærreder og røde stempler.
På et værk kan man ane skitsen af et gammelt slot. En anden bagside er et kunstværk i sig selv. Og et tredje har tydelige spor efter restaureringer og konserverende behandlinger.
”Det har været så sjovt at se på deres bagsider. De gemmer på tusinder af historier. Der er dukket mange ting frem, vi ikke anede noget om. Og det giver fint mening at dele den viden,” fortæller museumsinspektør Eva de la Fuente Pedersen.
Museet vender vrangen ud på malerier, skitser og andre kunstværker fra 1400-tallet og frem i udstillingen ”Bagsider”, der netop er åbnet som en del af den aktuelle kulturfestival Golden Days med temaet ”Historiens B-sider”. Festivalen vil åbne dørene til det skjulte og det, man ikke får øje på ved første øjekast. Og det gælder også kunsten, hvis bagsider altså afslører flere detaljer om værket eller kunstneren.
Det kan eksempelvis være værkers funktionelle betydning, fortæller Eva de la Fuente Pedersen og nævner altertavler, der kan være konstrureret med fløje med motiver, der kan samles, så bagsiden kommer til syne.
Nogle kunstnere har genbrugt et lærred på begge sider. Her nævnes Astrid Holm fra 1913, hvor man kan se, at kusntneren har fortrudt et første forsøg på den ene side og er fortsat på bagsiden. Det gælder eksempelvis også Richard Mortensen, der lavede en række malerier med bemalede bagsider i slutningen af 1930’erne og begyndelsen af 1940’erne, ofte ufærdige eksperimenter, der fik et efterliv på bagsiden af senere malerier. ”Kvinde og fugle i naturen” fra 1937 har et næsten færdigt maleri på bagsiden.
”Det sjove ved det maleri er, at man kan se et skift i hans stil fra forsiden til bagsiden. Han har måske manglet lærreder på det tidspunkt før og under krigen,” fortæller Eva de la Fuente Pedersen.
Andre værkers bagside afslører kunstnerens status eller ejerskabet til værket. Det gælder som eksempel bagsiden af den hollandske maler Pieter Cornelisz van Slingelandts ”En pige med en papegøje”, hvor man kan se, at egetræsrammen er blevet præpareret med en lys grundering og derefter med et tyndt brunt farvelag, som om den skulle bruges som forside, hvilket på det tidspunkt har været normal procedure for finere maleritavler for at stabilisere dem. Bagsiden har også et laksegl, der har vist sig at være en konsul Hans Wests samlermærke, et våbenskjold med to halvmåner og en fugl på skjoldet samt et hestehoved som hjelmtegn. West opbyggede en stor samling malerier under sin tid som dansk konsul i Bruxelles 1803-1805. Sidenhen blev samlingen købt af Frederik VI.
”Vi vidste i første omgang ikke, hvad sejlet betød. Det kan være noget af et detektivarbejde at opklare sporene på bagsiderne. Det er ikke noget, museumsfolk har brugt meget tid på. Vi har haft nok at gøre med at studere forsiderne. Men det er faktisk et interessant fokus i samarbejde med kunsthistorikere og konservatorer,” siger Eva de la Fuente Pedersen.
Faktisk findes der et værk, hvis forside er et motiv af en bagside. Det er lavet af den flamske maler Cornelis Norbertus Gijsbrechts i 1670 og kan opleves på udstillingen. De besøgende skal dog selv forsøge at finde det blandt de rigtige bagsider.